Jobbet "Chefkonsulent til Service Management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at sikre KOMBITs it-leverandørers driftsleverance af nye digitale løsninger i kommunerne - til gavn for borgerne, medarbejderne og økonomien 

Hvem er vi?
KOMBIT er kommunernes it-fællesskab. Vi samler kommunerne om fælles digitale løsninger og gennemfører it-projekter fra idéfase over business case, projektbeskrivelse, kravspecifikationer, udbud og vurdering af tilbud fra leverandører til afklaring, leverance og drift. Al softwareudvikling og drift foregår eksternt hos vores leverandører. KOMBIT koordinerer processen og afklarer forventningerne mellem de forskellige interessenter i samarbejdet. 

Om stillingen
Som chefkonsulent i Service Management er det din opgave at sikre, at implementeringen og drift af KOMBITs projekter hos it-leverandørerne forløber planmæssigt og optimalt i relation til de aftaler, der er indgået.  Du er ansvarlig for den løbende opfølgning på hændelser, problemer og forandringer (incident, problem og change management) på de kørende systemer og for serviceniveauaftaler (Service Level Agreements) mellem leverandører og KOMBIT. Du vil derudover blive involveret i Disaster Recovery, Sikkerhed, driftsrapportering samt øvrige relevante ITIL områder. Du bliver tilknyttet KOMBIT projekter som repræsentant for Service Management området. 

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Driftsopfølgning over for leverandørerne
  • Opfølgning på kapacitet, tilgængelighed, produktivitet og uregelmæssigheder på driften
  • Analyse af incidents/hændelser
  • Godkende og være i dialog med leverandører i forbindelse med change management
  • Ansvarlig for udarbejdelse og kvalitetssikring af driftskontrakter
  • Kravspecificering af driftskrav og revidering af kravspecifikationer
  • Deltagelse i Disaster Recovery, drifts og sikkerhedsanalyser
  • På sigt være en del af en vagtordning med det formål at håndtere Major Incidents 

Du vil opleve en hverdag, der veksler mellem:

  • Administration, koordination og opfølgning
  • Møder med leverandørerne
  • Deltagelse i projekter
  • Analysearbejde
  • Procesudarbejdelse 

Hvem leder vi efter?
Vi søger en meget erfaren og selvstændig specialist inden for Service Management området. Du har sandsynligvis en mangeårig baggrund som Leverance Chef / Service Delivery Manager / Driftschef hos en større leverandør, som chefrådgiver i et konsulenthus eller i en bred rolle fra en it-driftsafdeling. 

Konkret leder vi efter stor erfaring og dybgående viden indenfor:

  • Leverandørhåndtering, herunder forhandling og kontraktfortolkning
  • IT drift
  • It-projekter i overgangen fra udvikling til drift
  • Implementering, change management og outsourcing
  • Applikationer og hardware
  • Udarbejdelse af krav ifm. driftskontrakter

Vi anvender ITIL V3, og vi leder efter en person, som minimum er foundation certificeret, samt stor erfaring i brugen af ITIL i hverdagen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Disaster recovery, sikkerhed og test. 

Som person er du/har du:

  • Udadvendt; du får meget kontakt til interne og eksterne interessenter og vil ofte selv være opsøgende
  • Gode  samarbejdsevner og arbejder ansvarsfuldt, grundigt og struktureret
  • Grundig og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs
  • Selvstændig; du bliver selv ansvarlig for dit eget arbejdsområde
  • Taktisk operationel; du har en konkret tilgang til opgaverne 

Vi tilbyder dig
Arbejdet hos KOMBIT indebærer spændende faglige og personlige udfordringer i en organisation i stærk udvikling. Vi vokser, får nye strukturer og nye metoder, og forandringer er en fast del af vores hverdag. Samarbejde, respekt og humor er for os vigtige ingredienser i et godt socialt klima, hvor engagement og arbejdsglæde er i højsædet. Vi udfordrer hinanden og indgår dagligt i sparring med ledere og kolleger. 

Vi sætter kvaliteten i vores arbejde højt og tilbyder gode personalevilkår, herunder efteruddannelsesmuligheder, som er individuelt tilpasset karriere- og udviklingsplaner og en attraktiv pensionsordning. 

Processen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service Management Chef Finn Graversen på telefon 2384 5571 eller HR seniorkonsulent Peter Helmsøe på telefon 2491 8495. Du kan læse mere om KOMBIT på www.kombit.dk

Genkender du dig selv i ovennævnte profil, ser vi frem til at modtage dit cv og en motiveret ansøgning senest 30. august 2015.

Vi afholder samtaler 2. og 3. september.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder