Jobbet "Arkitekt til IT" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en forretningsorienteret og erfaren arkitekt, der ønsker nye og spændende udfordringer? Vi søger lige nu en arkitekt til at arbejde med serviceorientering for både REST og SOAP.
          
Du brænder for kodning af høj kvalitet
Du kommer til at spille en vigtig rolle i at højne kvaliteten på service området på det operationelle niveau. Du brænder for at kode, og det bliver dit ansvar at vurdere kodekvalitet og kodearkitektur, og samtidig har du et stort overblik over servicearkitektur. Du behersker HATEOAS, interesserer dig for semantiske API’er og formår at skabe disse. Derudover er SOAP signering ikke fremmed for dig. Generelt bliver det din opgave at løse kundernes behov hurtigt, effektivt og med høj kvalitet. Systemfleksibilitet, kvalitet og vedligeholdelsesvenlighed er vigtige nøglebegreber i dit daglige arbejde.
                 
Proaktiv IT-profil med forretningsforståelse
Du har solid erfaring med Javaudvikling og det teoretiske fundament herfra. Vi forventer, at du har en stærk IT-teknisk profil. Du skal have viden om REST og SOAP på et niveau, hvor du kan rådgive og lave løsninger baseret på hhv. HATEOAS og WS-Security.
I Nykredit er vi i gang med en ny platform baseret på REST og HTML5. REST implementeres i JEE 7 og JDK 8. HTML5 baseres på AngularJS, CSS3, SASS og Material Design, derfor er viden om HTML og de foranstående teknologier vigtigt for at kunne kommunikere med klientside-udviklere.
           
Det er en fordel, at du kender til principperne bag ”Mobile First”-tankegangen og Continuous Delivery. Du er proaktiv og kan stille krav ift. kørende og nye services. Du forholder dig til non-funktionelle krav såsom svartider og kapacitetsforbrug, når du reviewer kode og kan rådgive om værktøjsanvendelse til kvalitetssikring, overvågning og optimering.
            
Resultatorienteret brobygger med stort overblik
Du er en faglig dygtig person, der er kvalitetsbevidst og ikke er bange for at udfordre dine kolleger, hvis du ser muligheder for forbedringer. Du trives med at gå på arbejde uden på forhånd at vide, hvad dagen bringer. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket i pressede situationer, at du kan holde mange bolde i luften på samme tid, og at du er i stand til at bygge bro mellem nyudvikling og eksisterende løsninger. Du er en afslutter af natur og sætter en ære i at færdiggøre dine opgaver til tiden, og du skal kunne handle hurtigt og være kreativ, når situationen kræver det. Da stillingen indebærer store dele teamarbejde, er det vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner og er bevidst om, at resultater skabes herigennem. Du formidler dine resultater og løsninger klart - på både skrift og i tale.
         
Din nye arbejdsplads
Du kommer til at arbejde på tværs af IT og vil have tæt kontakt med eget team og eksterne samarbejdspartnere. IT Infrastruktur er ansvarlig for koncernens IT-infrastruktur - herunder Java og er leverandør til resten af IT udvikling. Afdelingen består af 17 engagerede medarbejdere fordelt i forskellige teams. Vi deltager aktivt i koncernens forretningsudvikling inden for bank, forsikring, realkredit, pension og investering. Vores organisationsform giver os et fagligt udfordrende og dynamisk miljø med en uformel omgangstone.
           
IT-udvikling består af mere end 450 medarbejdere, som arbejder på lokationer i København, Aalborg og Polen. Dit nye arbejdssted bliver i København eller Aalborg. Der må påregnes rejseaktivitet til vores andre lokationer.
         
Interesseret?
Så grib muligheden og søg stillingen online. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingsdirektør for Infrastruktur Jes Eriksen, 4455 5229 eller HR seniorkonsulent Majbritt Balslev, 4455 1687.
                
Ansøgningsfrist: 1. september 2015

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder