Jobbet "Erfaren Database (PostgreSQL/MySQL) og Linux Systemkonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hos Casalogic A/S er vi specialister i Enterprise Open Source IT løsninger. Vores opgaver spænder fra implementering af standard software fra Red Hat, MySQL/MariaDB, PostgreSQL, Novell, Sophos UTM (Astaro) over anvendelse af en lang række Open Source applikationer, til udvikling af egne løsninger indenfor forbrugsafregning af energi og andre forbrugsbaserede ydelser.

Vi søger en erfaren database/linux systemkonsulent til vores infrastrukturgruppe - én, som brænder for at hjælpe vores kunder med en masse spændende Enterprise Open Source løsninger. Vi forventer, at du er specialist på MySQL/MariaDB og/eller PostgreSQL og du vil blive vores primære konsulent indenfor databaser. Du har desuden et bredt kendskab til Linux og de programmer, der ofte anvendes på Linux.

Om jobbet
Du vil komme til at arbejde selvstændigt med mange opgaver, men med masser af sparring med dine kolleger og samarbejde om fordeling af opgaver og anvarsområder. Inden for de områder, hvor du er specialist, vil du sammen med salgsafdelingen deltage i møder hos kunderne og være med til at beskrive løsninger og lave tilbud. Din hverdag vil bestå af både reaktive opgaver og proaktive opgaver, og du skal af og til være klar til at skifte fra den ene type til den anden med kort varsel. De fleste opgaver er af kortere varighed (fra få timer til få dage), men af og til kan det være nødvendigt, at du tilbringer flere uger eller måske et par måneder hos samme kunde. Som regel vil du kunne komme hjem hver aften. Du skal dog være villig til at tage på opgaver af op til 1 uges varighed i det øvrige Danmark eller i udlandet - op til 3-4 gange om året. Du skal være indstillet på at indgå vi vores driftsvagt på lige vilkår med de øvrige kolleger i afdelingen. 

Alle medarbejdere har flekstid i det omfang, at det kan forenes med opgaverne hos vores kunder og samarbejdet med kollegerne herom. Der er obligatorisk pensionsordning med udvidet sundhedssikring. Vi byder på økologisk firmafrugt, en masse søde kolleger, og en rar og uformel arbejdsplads med et højt teknisk niveau.

Om dig
Du motiveres af et stærkt ønske om at lave gode og stabile IT løsninger baseret på den bedste software, Open Source miljøet kan tilbyde - specielt de kommercielle udgaver, som anvendes i Enterprise miljøer, men også gerne community udgaverne. Du er tillidsvækkende i din fremtoning overfor kunderne og har en høj faglighed i din rådgivning af dem. Du har interesse og forståelse for kundernes forretningsmæssige behov, og du elsker at se muligheder og løsninger i de problemstillinger, du præsenteres for. Du vejleder kunderne aktivt i nye muligheder og løsninger, som Casalogic kan hjælpe kunderne med. Du trives i et miljø med stor selvstændighed.

Faglige kvalifikationer

  • Min. 3 års erfaring med MySQL/MariaDB eller PostgreSQL som DBA eller konsulent. Erfaring med installation, konfiguration og tuning af databasen; gerne også replikering / failover
  • Linux certificeret (f.eks. RHCE/RHCHA) - eller dygtig nok til at blive det 
  • Kendskab til forskellige Linux distributioner er klart en fordel
  • Erfaring med Linux i enterprise miljøer
  • Du har et rimeligt netværkskendskab (firewall regler, routing, vpn m.v.)
  • Bred erfaring med Open Source programmer
  • Du skal kunne læse/skrive og tale dansk og engelsk på rimeligt niveau

Personlige kvalifikationer

  • Glad og positiv - også når du arbejder hårdt
  • Trives med personligt ansvar 
  • Er nysgerrig og prøver nye ting af lyst
  • Er kvalitetsbevidst og tager selv initiativ til forbedringer
  • Kan tænke i godt købmandsskab på firmaets vegne
  • Kan “sælge” dig selv

Ansøgning
Ansøgning sendes snarest muligt og senest den 22. august via "Ansøg" linket i PDF eller ODF format. Yderligere oplysninger om Casalogic A/S findes på vores hjemmeside www.casalogic.dk. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Adm. dir. Torben Sørensen på 7020 1063.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder