Jobbet "Talstærk ingeniør/økonom med talent for komplekse beregninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at skabe grundlaget for morgendagens energisystem og lave beregninger og analyser, der understøtter det danske energisystem? Så har du nu muligheden for at blive ingeniør/økonom i afdelingen Systemanalyse, som spiller en central rolle i at identificere de rigtige løsninger for fremtiden. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Analyser og beregninger om fremtidens energisystem
Du bliver en del af en branche i hastig forandring, og du bidrager med komplekse beregninger til analyser, der gør, at både Energinet.dk og samfundet træffer de rigtige beslutninger – også når omverdenen hastigt ændres. Du får særligt fokus på vores analyser af elforsyningssikkerhed både historisk og fremadrettet.

Konkret deltager du i at lave analyser og beregninger vedrørende elforsyningssikkerhed, hvilket er en tværfaglig opgave, der binder teknik, matematik/økonomi og systemforståelse sammen. Sideløbende deltager du i at udarbejde business cases vedrørende den samfundsøkonomiske værdi af investeringer i infrastrukturen. Denne opgave omfatter såvel den samlede investerings- og risikoanalyse som den samfundsøkonomisk orienterede analyse af investeringernes mulige gevinster i form af fx handelsgevinster i markedet eller forbedringer af forsyningssikkerheden. Det er derfor en vigtig forudsætning, at du har gode evner til at lave selvstændige komplekse analyser, har stor faglig nysgerrighed og evne til at forstå komplicerede analyser på kanten af eller uden for dit eget fagområde samt kan videreformidle resultaterne af dine analyser i velskrevne notater.

Glæd dig til en specialistrolle, hvor du er med til at lave analyser og beregninger, som danner fundamentet for Energinet.dk's strategi og forretningsudvikling. Jobbet stiller store krav til din lyst og evne til at lære nyt, og du får gode karrieremuligheder med spillerum til at udvikle dig fagligt og personligt.

Analytisk talknuser med teknisk interesse
Vi forventer, at du har en solid teknisk eller økonomisk universitetsuddannelse med særlig fokus på kvantitative analyser. Du må gerne være nyuddannet, men du kan også have et par års erhvervserfaring. Hovedsagen er, at du er en stærk analytiker, er skarp til tal og har en stor nysgerrighed overfor andre fagområder og talent for at sætte dig ind i nye problemstillinger.

På det personlige plan trives du med at arbejde selvstændigt med analyser, men er samtidig glad for at samarbejde og sparre med andre. Du trives i et job, hvor du ofte skal tilpasse dig nye opgaver, og du er ikke bange for at sætte spørgsmålstegn ved de gængse måder at gøre tingene på. Sidst men ikke mindst er du velformuleret i skrift og tale og formår at gøre kompliceret stof letforståeligt.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 17. august 2015. Vi forventer at holde samtaler i uge 35. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Bjarne Brendstrup på telefon 3067 4693. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder