Jobbet "Safety Management Expert" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til Naviairs projektafdeling ATM Projects & Engineering søger en medarbejder med fokus på safety og gerne med et par års erhvervserfaring til at varetage rollen som Safety Management Expert i vore projekter. Tiltrædelse snarest muligt.

ATM Project & Engineering er en afdeling med 30 medarbejdere, hvor hovedparten har en ingeniør baggrund. Vi specificerer, indkøber, tester og idriftsætter fremtidens lufttrafik-styringssystemer til morgendagens krav, med fokus på sikkerhed, omkostninger og miljø.

I rollen som Safety Management Expert i vore projekter sikrer du, at Naviairs nye systemer opfylder både vore egne og omgivelsernes krav til vore systemers sikkerhed. Dette opnås i tæt kontakt med leverandører, brugere og myndigheder. Du vil komme til at arbejde i et typisk projektmiljø, med en hverdag præget af samarbejde mellem forskellige fagområder, både nationalt og internationalt.

Opgaverne spænder fra selvstændige analytiske opgaver og præsentation af sikkerheds- relaterede emner til forhandling af kontrakter og aftaler. Dette forudsætter, at du både kan skabe resultater ved selvstændigt initiativ og i samarbejde med andre, samt at du kan forholde dig kritisk til udsagn og kan argumentere sagligt både verbalt og skriftligt.

Opgaver

  • Integration af safety aktiviteter og leverancer i projekternes planlægning og eksekvering
  • Varetagelse af relationer til leverandører og myndigheder herunder indhentelse af nødvendige myndighedsgodkendelser
  • Udarbejdelse og verifikation af sikkerhedskrav til systemer
  • Gennemføre og dokumentere sikkerhedsanalyser.

Din faglige profil
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse som ingeniør eller tilsvarende gerne med erfaring fra systemudvikling, systemintegration og systemimplementering enten fra leverandør- eller kundesiden.
Der kan være flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har en baggrund indenfor fagområder der indeholder sikkerheds- eller missionskritiske elementer, f.eks. indenfor brancher som medico, transport, energi eller rumfart.

Ideelt set har du viden om eller direkte erfaring indenfor et eller flere af følgende områder:

  • Systemopfyldelse af lovgivning herunder internationale standarder for systemudvikling
  • Gennemførelse af risiko/safety analyser
  • Distribuerede systemer, herunder systemarkitektur, netværk, databaser og datasikkerhed
  • ​Software udvikling, herunder metoder, værktøjer og kvalitetssikring.

Personligt har du

  • Gode evner til at gennemskue og analysere komplekse systemer, herunder sammenspil mellem menneske, udstyr og procedure
  • Gode samarbejdsevner, kombineret med gennemslagskraft og selvstændighed
  • Gode formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt, på dansk og engelsk.

Vi tilbyder
Mulighed for at indgå i en dynamisk, fagligt orienteret organisation under løbende udvikling.
Du vil deltage i komplekse projekter, der stiller store krav til både dine personlige og faglige kompetencer, og du får gode muligheder for målrettet faglig og personlig kompetenceudvikling. Endelig vil du indgå i et spændende og udfordrende miljø gennem arbejde med systemer, hvis drift er kritisk og vital for den danske flytrafik.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen er tilpasset jobbet og bliver fastsat på et niveau der afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Du må forvente ca. 20 rejsedage i Europa per år.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger til stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Frank K. Christensen på telefon 3247 7984.

Søg stillingen via "Ansøg" knappen. 

Ansøgningsfrist: 26. august (kl. 18:00)

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder