Jobbet "Projektleder - Proces Teknologi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du skabe en kultur, hvor kvalitet altid tænkes ind i alle handlinger? Og har du gennemslagskraft og evnen til at omsætte gode idéer til implementerbare projekter? Så er du måske vores nye projektleder i afdelingen for Proces Teknologi.

Du skal være kulturbærer
Vores TS16949-certificering sætter rammer og strenge krav til styring af vore produkters kvalitet og dokumentation. I denne stilling vil det være dit job at drive og forankre TS-kulturen i afdelingen, så alle medarbejdere indtænker den i det daglige arbejde. Du vil også få ansvar for, at vores TIP (Taktiske implementeringsplaner) bliver en aktiv del af hverdagen og måden at handle på. Dine projekter vil være en blanding af:

  • Udefrakommende opgaver
  • Interne ønsker om forbedringer eller nye procedurer
  • Egne identificerede optimeringsmuligheder

De udefrakommende opgaver kan opstå i forbindelse med TS16949- eller kundeaudits, hvor der efterfølgende er behov for eller ønsker om optimeringer. Din opgave bliver at supportere udvikling og implementering af alle nødvendige kvalitetsprocedurer, så de stillede krav mødes. Internt vil du få opgaver, der opstår i forbindelse med nye investeringsprojekter i IA-DK, hvor du bliver ansvarlig for sammen med et team af kolleger at opbygge business cases. Du vil både få en koordinerende rolle, når idéer skal føres ud i livet, og selv deltage aktivt i implementering af projekterne. Samtidig er det dit ansvar proaktivt løbende at analysere processer og procedurer for muligheder for optimering og besparelser. Du vil blive målt på din evne til at holde Cost of Poor Quality (COPQ) under kontrol og på din succes med generelt at sænke kvalitetsomkostningerne under stadig hensyntagen til TS16949-kravene.

Stærk til analyse og omsætning til handling
Du kan være uddannet produktionsingeniør eller alternativt en rigtig dygtig tekniker med erfaring fra arbejde med kvalitetssikring. Du kommer gerne med nogle års erfaring med produktionsteknologi og/eller Lean-aktiviteter. Du har Six Sigma Green belt og erfaring med TS16949, og har du også kendskab til Mechatronics, Excel og SAP, er det en fordel. Du er stærk til dokumentation og en analytisk talknuser, der kan gennemskue rapporteringer og tilbagemeldinger for at finde områder for forbedring. Samtidig kan du omsætte analyserne til praktiske tiltag, som du selv initierer og driver. På det personlige plan er du derfor vedholdende og proaktiv, og du kan kommunikere og samarbejde på tværs af kulturer og organisatoriske niveauer fra produktion til ledelse. Sidst, men ikke mindst er du flydende i mundligt og skriftligt dansk og engelsk.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet,
er du velkommen til at kontakte Process Technology Manager Christian E. Mortensen på tlf. 3054 6584.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder