Jobbet "Centerkoordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Centerkoordinator til RailTech DTU

DTU har i samarbejde med BaneBranchen etableret et nyt Center for Jernbaneteknologi, RailTech DTU, med henblik på at styrke DTU’s indsats i forhold til sektorens mange og komplekse teknologiske udfordringer.

Centret har sin forankring på DTU Transport og vil fungere som kontaktpunkt for jernbanebranchen ved at facilitere interessenternes overblik over og adgang til uddannelse, forskning, innovation samt forskningsbaseret rådgivning på tværs af institutter på DTU inden for de fagområder, der er relevante for jernbanebranchen. 

Stillingen:
Som Centerkoordinator vil du få til opgave at opbygge og udbygge Centrets faglige relationer, både internt på DTU og udad til branchens mange aktører, samt videreformidle kontakterne til relevante interessenter, forskere, undervisere og studerende på DTU. Du vil indgå i et team med dedikerede forskere og specialister inden for jernbaner.

Dine primære opgaver bliver at: 

  • Facilitere branchens mulighed for at engagere sig tidligt og målrettet i ingeniøruddannelsen, f.x. med gæsteforelæsere, praktikophold, studiejobs, projekter osv.
  • Etablere et proaktivt kontaktpunkt for formidling af emner til fag- og bachelor-projekter, afgangsprojekter samt kandidatspecialer til undervisere og studerende.
  • Styrke markedsføringen af uddannelserne over for de studerede ved at initiere og støtte op om arrangementer og events (f.x. åbent hus, temadage, workshops m.v.) 
  • Bidrage til bred formidling af DTU’s jernbanerelaterede aktiviteter.
  • Udvikle eksterne samarbejdsprojekter med sektoren. 

Vi forventer at du har:

  • Interesse for – og gerne erfaring fra – jernbaneområdet.
  • Lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem universitetsmiljø og offentlige / kommercielle interessenter. 
  • Gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt på dansk(/skandinavisk) og engelsk.
  • En lang videregående uddannelse, gerne inden for det tekniske område eller kommunikation.
  • Gode relationer inden for enten DTU’s fagmiljø eller den danske jernbanesektor og erfaring med kommunikationsopgaver er en fordel men ikke en betingelse. 

Som person er du:

  • Udadvendt, energisk og kan få folk med dig.
  • God til at skabe og drive netværk.
  • Vedholdende og handlingsorienteret. 

Vi kan tilbyde dig:
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejnings-punktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed. Vi tilbyder dig: 

  • Et spændende arbejdsområde, som du i høj grad er med til at sætte dit præg på.
  • Stor selvstændighed i jobbet.
  • Mangfoldighed i arbejdsopgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC-overenskomsten.  Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt 
Vi skal modtage din ansøgning senest den 24. august 2015. Søg stillingen online via "Ansøg" linket . Find stillingen. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV, eksamensbeviser og andet relevant materiale.

Du er meget velkommen til at kontakte Institutdirektør Niels Buus Kristensen på 4525 6501 eller buus@transport.dtu.dk, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen. 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder