Jobbet "Arbejdsmiljørådgiver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at indgå i et stærkt fagligt miljø inden for arbejdsmiljørådgivning?

Rådgivningsopgaver indenfor arbejdsmiljø samt nye, store projekter og øget efterspørgsel på arbejdsmiljøkoordinering under projektering og udførelse gør, at Rambøll i Ørestad snarest søger en arbejdsmiljørådgiver.

Dine ansvarsområder som arbejdsmiljørådgiver
I tæt samarbejde med de øvrige afdelingers projektledere og kunder gennemføres arbejdsmiljørådgivning, herunder arbejdsmiljøkoordinering i de projekter, som projekteres og udføres.

Du skal deltage i løsning af Rambølls opgaver inden for:

  • arbejdsmiljøgennemgang af projektmateriale og sikring af inddragelse af arbejdsmiljøhensyn under projekteringen
  • arbejdsmiljøkoordinering under projektering og udførelse
  • arbejdsmiljørådgivning af eksterne og interne kunder bl.a. på bygge- og anlægsområdet
  • arbejdsmiljøaudit hos eksterne kunder
  • undervisning internt og eksternt om arbejdsmiljøemner

Dig og dine kompetencer
Du har en solid viden og erfaring inden for arbejdsmiljø. En teknisk baggrund fx som bygningsingeniør eller lignede og har minimum 3-5 års erfaring fra entreprenørbranchen, et rådgivende ingeniørfirma eller en driftsorganisation med håndtering af arbejdsmiljøforhold.

Du har et godt kendskab til arbejdsmiljøregler og krav i bygge- og anlægsbranchen og praktisk erfaring med anvendelse af reglerne.

Som person er du selvstændig og kvalitetsbevidst. Du er udadvendt, har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere og formidle i både skrift og tale - på dansk og engelsk.

Du er indstillet på rejseaktivitet i både Danmark og udlandet af kortere varighed.

Bliv en del af Quality Management
Du bliver medlem af et team på 5-6 arbejdsmiljørådgivere, som både arbejder med support til vores store projekter på hovedkontoret i Ørestad og koordinering og rådgivning ude på byggepladserne samt øvrige arbejdsmiljørådgivningsopgaver for eksterne kunder.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanet Hornemann Johansen på tlf. 5161 6131.

Søg stillingen via linket herunder senest den 17. juli 2015 Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder