Jobbet "Maskiningeniør/Maskinmester - Emissions og gasforsyningssystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en maskiningeniør/maskinmester til design, optimering og rådgivning i forbindelse med gasforsyningssystemer og emissionssystemer (Exhaust Gas Recirculation - EGR og Selective Catalytic Reduction - SCR) til to-takt skibsmotorer til Marine Installation afdelingen, LEE4.

Stillingen:
I Marine Installation arbejder vi med hjælpesystemerne i skibe for to-takt hovedmotorer, det vil sige alle nødvendige eksterne systemer både for motorernes drift og til overholdelse af emissions krav.

Vi er i øjeblikket inde i en rivende udvikling med energioptimering, og heri at kunne operere på flere og alternative brændstoffer som for eksempel gas. Hertil kommer udviklingen af emissionsreducerende tiltag for at kunne opfylde de stadigt stigende myndighedskrav.

Da både gasdrift og skærpelse af emissionkrav til skibsmotorer er helt nyt, er der et stort behov for, at vi kan yde kompetent teknisk assistance til vores kunder, der omfatter værfter, motorbyggere, rederier, konsulenter samt underleverandører. Dette indbefatter også et tæt samarbejde med interne afdelinger vedrørende design, optimering og tekniske specifikationer.

Arbejdsopgaver:

  • Rådgivning, og til tider præsentation for større forsamlinger vedrørende gasforsyningssystemer og emissionsreducerende systemer som SCR og EGR herunder kundespecifikke systemer
  • Designe og specificere projektspecifikke systemer og komponenter i projekter, hvor vi har ansvaret for leverancen
  • Dag til dag projektbesvarelser til værfter og licenstagere
  • Vedligeholdelse og udarbejdelse af PI diagrammer, kapacitetslister samt projekt- og installations dokumentation

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som maskiningeniør med kendskab til SCR systemer og / eller gas og gasinstallationer vil være en fordel
  • Proaktiv, kreativ og med lyst og initiativ til at præge udviklingen inden for emissionsreducerende systemer samt gasdrift af to-takt motorer
  • Analytisk, systematisk og vedholdende
  • Gode engelskkundskaber, skriftligt såvel som mundtligt
  • Solide IT kundskaber på brugerniveau

Vi tilbyder:

  • Et job i en markedsledende og trendsættende international virksomhed
  • Spændende og afvekslende opgaver i en afdeling med stor kontaktflade til vores interessenter, internt såvel som eksternt
  • Gode faglige- og personlige udviklingsmuligheder
  • En hverdag hvor det faglige niveau er højt og hvor vidensdeling er et must
  • Rejseaktivitet må forventes
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, helbredssikring og flextid  

Adressen for din nye fremtid er: Teglholmsgade 41, 2450 København SV

Er du interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ole Skeltved på telefon: +45 3385 2611 eller på e-mail: ole.skeltved@man.eu.

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes elektronisk via linket ”Ansøg” senest 28. juli 2015.

Vi afholder løbende samtaler i ansøgningsperioden.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder