Jobbet "Systemingeniør til MCM" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du vores nye systemingeniør til MCM?
Saab søger en systemingeniør til ”Mine Counter Measurement” til vores hovedkontor i Danmark,som ligesom os motiveres af og brænder for at udvikle og vedligeholde løsninger til Forsvars- og energisektoren.

Vi har indgået en længerevarende serviceaftale med en kunde og søger i den forbindelse en kompetent systemingeniør som sammen med en software ingeniør skal varetage leverancerne i aftalen. Aftalen omfatter videreudvikling og support af softwareapplikationer til maritim minerydning, herunder bl.a. missionsplanlægning og-overvågning, søkortintegration, fjernstyring og import/eksport funktionalitet

Om jobbet
Du bliver det tekniske omdrejningspunkt indenfor softwareløsninger til maritim minerydning og for den rette kandidat vil der blive frie rammer til på egen hånd at udvikle området. Systemet er sammensat af komponenter fra andre leverandører samt internt udviklede software komponenter. Målet er at udvikle og supportere et system, som gør det muligt at sikre og gennemføre minerydningsopgaverne effektivt og sikkert.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med kunden og leverandører. 

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Teknisk projektledelse, bl.a. omsætning af kundeønsker til systemkrav, afdækning af risici, etc.
  • Design og specificering af nye funktionaliteter og løsninger
  • Teknisk kundesupport
  • Gennemføre kundetræning
  • Gennemføre studie/rådgivningsopgaver
  • Rådgive kunde i forbindelse med evt. end-of-life for dele af systemet

Hvem er du?
Du trives i et dynamisk miljø, og tør at sætte ambitiøse mål for dig selv og dine kolleger! For os er ”drive” nøgleordet, både når det gælder individuelle og teampræstationer. Du er udholdende og ser en udfordring i konstant at forbedre og videreudvikle det som allerede findes samt kigge i krystalkuglen og give indspark til kunden om fremtidige muligheder. Derudover er du i stand til at omsætte ikke-tekniske brugerønsker til brugbare softwareløsninger. Naturligvis behersker du engelsk i skrift og tale. Det er et krav, at du taler og forstår dansk.

Erfarings- og uddannelsesmæssigt forventer vi, at du har en baggrund som IT- eller software-ingeniør gerne med kendskab til CORBA, C++ og C#. Kendskab til maritim minerydning er også en fordel.

Stillingen forudsætter sikkerhedsgodkendelse igennem Forsvarets Efterretningstjeneste. Der henvises i øvrigt til betingelserne på FE’s hjemmeside.
 
Hvad kan du forvente af os

Arbejdsmiljøet er uformelt, og alle medarbejdere gives frihed og ansvar til at udføre deres job på den bedst mulige måde. Det er vigtigt for os, at alle vores medarbejdere trives, og vi bestræber os på at have et arbejdsmiljø, der er både fagligt stimulerende og socialt givende. Vi tilbyder en fleksibel lønpakke, pension, sygesikring og frokostordning.

Ønsker du at vide mere om Saab koncernen, gå til www.saabgroup.com

Søg stillingen ved at klikke på "Ansøg". Skriv “MCM systemingeniør” i subject feltet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder