Jobbet "Dynamisk driftsleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dynamisk driftsleder til Gentofte Fjernvarme

Engageret ledelse, synergi og forandring er nøgleordene, når vi skal finde den nye driftsleder til Gentofte Fjernvarme. Vi forventer selvfølgelig, at du er fagligt stærk og har styr på de tekniske sider af sagen. Men vi leder også efter en leder, der brænder for at skabe et udviklende arbejdsmiljø, hvor vi sammen finder løsninger, der giver resultater på både kort og lang sigt.

Arbejdspladsen
Gentofte Fjernvarme har i de sidste 5 år været i gang med at udbygge fjernvarmenettet til at dække hele kommunen. For nylig har vi indledt et forpligtende samarbejde med Gladsaxe Fjernvarme, fordi vi tror på, at vi sammen kan opnå bedre resultater, end vi kan hver for sig. Du kommer altså til at stå i spidsen i en spændende tid, hvor Gentofte Fjernvarme skal udvide fjernvarmenettet kraftigt og samtidig skal udvikle samarbejdet internt i en ny og større organisation. Du kommer til at lede den samlede drift i Gentofte og Gladsaxe, når vi sammen skal finde nye måder at udføre vores arbejde på, foretage systemvurderinger og se på hvordan vores tætte samarbejde bliver endnu bedre i fremtiden.

Dit nye job
I praksis får du ledelses- og personaleansvar for hele driften i Gentofte Fjernvarme samt ledelsesansvar for driftsmedarbejderne i Gladsaxe Fjernvarme. Du vil indgå i en ledelsesgruppe med fjernvarmechefen og lederne af Marketing, Udbygning og Økonomi - teams der også arbejder på tværs af kommunegrænserne.
Du vil også have 3 kompetente teamledere til at styre de daglige driftsopgaver i de to kommuner.

Nogle af dine nye arbejdsopgaver bliver at:

  • Arbejde med udviklingen af den samlede drift i Gentofte og Gladsaxe
  • Stå for udbud af udstyr og ydelser på området
  • Kompetenceudvikle medarbejderne, så de kan varetage nye og spændende opgaver
  • Lede og motivere medarbejderne i deres opgaver og gå forrest i det tværgående samarbejde
  • Udvikle og implementere forretningsgange, procedurer og systemer
  • Effektivisere og automatisere arbejdsgange, så vi får tid til at yde endnu bedre service til kunder og kollegaer
  • Planlægge og prioritere arbejdsgaver - for dig selv og resten af teamet

Vores nye medarbejder
Vi er en blandet flok, der glæder os til at byde en ny personlighed velkommen. Du skal føle dig hjemme sammen med både det administrative personale, projektledere og montørerne i driften. Det er vigtigt, at du har et smilende væsen og evner at skabe solide relationer til dine kollegaer og medarbejdere. Vi forventer, at du motiveres af nye udfordringer og trives i en virksomhed i vækst, hvor der er høje krav til effektivitet.

Som driftsleder skal du have en stærk faglig profil. Vi forventer, at du har:

  • En relevant teknisk uddannelse
  • Dokumenteret ledelsesmæssig erfaring
  • Erfaring inden for fjernvarme- eller energiområdet
  • En anerkendende og positiv ledelsesstil og gennemslagskraft
  • Hovedet fuld af gode idéer til at skabe en god hverdag i alle dele af arbejdet
  • Struktur, er vedholdende og altid har målet for øje

Arbejdsforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for fleksibel arbejdstid. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for området, samt principperne i Ny Løn. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Både Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme er kommunale forsyninger med kontorer på de to rådhuse. Du får kontor i Gentofte sammen med en del af driften og vores udbygningsfolk.

Samtaler
Personer, som vi ønsker at se til en samtale, vil blive kontaktet telefonisk tirsdag den 11. august. Du skal derfor sikre dig, at dit mobilnummer fremgår af ansøgningen. Den første samtale holdes den 13. august 2015. Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Johan Sølvhøj Heinsen
Fjernvarmechef
hein@gentofte.dk
Telefon: 2179 8706

Ansøgning:
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: 
9. august 2015 kl.: 23:59

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder