Jobbet "Initiativrig leder til vedligeholdelsesafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Initiativrig leder til vedligeholdelsesafdeling med stor anlægs-portefølje

Syntes du, det kunne være fantastisk at være leder af en afdeling, der har ansvar for drift og vedligeholdelse af det samlede transmissionssystem på 400 kV og 150 kV i Jylland med en samlet asset-værdi på ca. 20 milliarder kroner? Og vil du have en helt central rolle i en spændende udvikling, hvor vores anlæg vokser kraftigt i både volumen og kompleksitet? Så søg jobbet som afdelingsleder for Vedligehold Jylland med arbejdsplads på vores kontor i Tjele (ved Viborg).

Asset Management, effektivisering og performanceledelse
Som afdelingsleder for Vedligehold Jylland har du ledelsesansvar for ca. 25 specialiserede medarbejdere, som planlægger og koordinerer vedligeholdelsen af vores HVDC-forbindelser, kabler, luftledninger og transformerstationer i Jylland. Samtidig får du budgetansvar for afdelingens årlige budget på et anseligt millionbeløb. Da dine lederkolleger i Eldrift og en del af dine medarbejdere er placeret på hovedkontoret i Fredericia og HVDC-stationen i Vester Hassing (ved Aalborg), vil du have aktiviteter i Fredericia og Vester Hassing en til to dage om ugen.

Dit ledelsesmæssige fokus er først og fremmest at sikre en forretningsorienteret tilgang til afdelingens opgaver. Det betyder, at du er initiativrig i forhold til at effektivisere hele vedligeholdelsesområdet samt at forankre Asset Management, som er en væsentlig del af afdelingens strategi. Vi er som den første virksomhed i Danmark blevet PAS55-certificeret, men der ligger stadig en stor opgave i at videreudvikle processerne og fastholde fokus på optimeringsmuligheder for styringen af forebyggende vedligeholdelsesaktiviteter. Og her har du en central rolle i at gå foran og vise vej.

Du kan se frem til et job med gode muligheder for at skabe resultater, stor selvstændighed og mangeartede opgaver. Du får en bred samarbejdsflade både internt i Energinet.dk og eksternt til samarbejdspartnere og søsterselskaber i vores nabolande. Det strategiske element i jobbet er spændende og udfordrende, ligesom den store tekniske kompleksitet, den store anlægsvolumen og samfundsværdiskabelsen er helt unik for jobbet. Sidst men ikke mindst bliver du del af en virksomhed, hvor det er en central disciplin at sikre maksimal oppetid for anlæggene, samtidig med at der er stor fokus på optimering af driftsomkostninger, forretningsoptimering og kontraktstyring, da en stor del af vores opgaveportefølje er udbudt og leveres af eksterne leverandører.

Erfaren personaleleder med stor gennemslagskraft
Du er en engageret og udadvendt leder med ledelseserfaring fra et tilsvarende job. Det er et krav, at du har erfaring med Asset Management, kontraktstyring og systematisk forebyggende vedligeholdelse ud fra en risikobaseret tilgang (RCM).

Som leder er du initiativrig, udviklings- og resultatorienteret. Du formår at sætte retningen og prioritere mellem den daglige drift og de mere langsigtede mål. Du skal i høj grad være relationsskaber og med din person kunne skabe tillid og respekt hos dine medarbejdere og på tværs af virksomheden. Det er især vigtigt, at du ser muligheder og ikke begrænsninger, og at du kan skabe overblik og ro i pressede situationer.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante bilag via linket ”Ansøg” senest 12. august 2015. Vi forventer at holde samtaler 18. august 2015. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Carsten Jensen på 2333 8510. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder