Jobbet "Projektchef og afdelingsleder til Byudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektchef og afdelingsleder til Byudvikling og Erhverv i Vollsmose Sekretariatet

Vollsmose Sekretariatet er klar med en infrastrukturplan og er nu nået til fasen for projektering, udbud og udførelse. Derfor søger sekretariatet en projektchef til realiseringen af grundlæggende ny infrastruktur, byrum og landskab i den store Odense-bydel Vollsmose, der er udpeget som et af de seks bystrategiske udviklingsområder i Odense. Som vores nye projektchef skal du have evne og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med Odense Kommune, boligorganisationerne og den lokale befolkning i Vollsmose.

Læs mere om infrastrukturplanen på vollsmose.dk/FremtidensVollsmose.

Se Infrastrukturplanen her.

Vi søger en projektchef - sandsynligvis med en baggrund som ingeniør eller landskabsarkitekt med projekteringskompetencer. Du kan realisere bebyggelsesplaner eller større landskabs- og anlægsprojekter, og du har politisk og strategisk forståelse for komplekse byudviklingsprocesser. Du har lyst til at realisere den fysiske byudvikling i Vollsmose og samtidig også arbejde med de strategiske mål om tryghed og positiv social udvikling i bydelen. Du vil indgå i et ledelsesteam på tværs af fire afdelinger, og du vil få personaleledelsen for seks dedikerede medarbejdere.

Vi søger…
Som projektchef vil du varetage en række forskellige opgaver, som omfatter både samarbejds- og udviklingsprocesser generelt samt konkret projektering og realisering af infrastrukturplanen. Derfor forventer vi, at du:

  • Har lyst til at arbejde med projektering og udbud af byudviklings-, landskabs- eller anlægsprojekter.
  • Har blik for både helhed og detalje i planlægning, proces og beslutning i større byudviklingsprojekter.
  • Kan samarbejde med eksterne rådgivere og samtidig sikre en høj faglig egenproduktion i afdelingen.
  • Har en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt til at vurdere de projekterendes løsningsforslag for optimal afvejning mellem udførelsesmetoder, tid, kvalitet og miljø.
  • Kan indgå i beslutningsprocesser og borgerinddragelsesprocesser.
  • Har udpræget gode samarbejdsevner, også på tværs af fagmiljøer, investorer/fonde, boligorganisationer og kommunale forvaltninger.
  • Har gode organisatoriske og analytiske evner - og forstår byudviklingsprocessens kompleksitet og mange interessenter.
  • Kan sikre samarbejdet på tværs af faggrupper og påser at de dele af projektet, som de enkelte parter udfører, koordineres med særlig fokus på grænseflader.
  • Kan bevare det gode humør og overblik på en socialt ansvarlig arbejdsplads med forskellige arbejdsområder og fagligheder.
  • Har lyst til personaleledelse i afdelingen for byudvikling og erhvervsudvikling.

Vi tilbyder…

  • Et strategisk og epokegørende byudviklingsprojekt med stor offentlig og politisk opmærksomhed både lokalt og nationalt.
  • Et stærkt ledelseskollegie på tværs af alle fire afdelinger i Vollsmose Sekretariatet.
  • Stærkt netværk med almene boligorganisationer, kommunale forvaltninger, investorer, fageksperter med flere.
  • Spændende karrieremuligheder, hvor vi lægger vægt på at arbejde med stor professionalisme og fleksibilitet for den enkelte.
  • En mangfoldig arbejdsplads med dygtige medarbejdere, høj trivsel og mange gode samarbejdspartnere.

Stillingen er på fuld tid, og der må påregnes lejlighedsvis aften- og weekendarbejde. Til gengæld har du stor fleksibilitet i din opgavetilrettelæggelse.

Stillingen er formelt tidsbegrænset til den 30. juni 2020. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til KL-overenskomsten. Individuel forhandling på baggrund af kvalifikationer og erfaring.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Nanna Muusmann på telefon 4048 6014.

Send en ansøgning mærket ”infrastruktur” senest den 3. august klokken 00.00. Kandidater til samtale får besked den 5. august, og første samtalerunde afholdes den 7. august. Udvalgte kandidater skal til anden samtalerunde den 11. august. Tiltrædelse den 1. oktober eller hurtigst muligt. Send din ansøgning og CV til sekretariatschef Nanna Muusman via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder