Jobbet "Ledende maskinmester til Installationsværkstedet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ledende maskinmester til Installationsværkstedet ved Produktionsområde Syd

Vil du være vores nye el-ansvarlige maskinmester og leder af Installationsværkstedet? 

Til Installationsværkstedet ved Produktionsområde Syd har vi brug for en ledende maskinmester, der er interesseret i et selvstændigt og alsidigt job. Så har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team, hører vi gerne fra dig. 

Om os 
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret landsdækkende virksomhed med godt 800 kompetente medarbejdere, der vedligeholder og modificerer forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau. Myndigheden er organiseret under Værnsfælles Forsvarskommando i tre produktionsområder med i alt 23 specialværksteder samt en stab. 

Installationsværkstedet hører organisatorisk til Produktionsområde Syd, der omfatter 254 medarbejdere fordelt på 8 specialværksteder på Sjælland og i det sydlige Jylland. 

Installationsværkstedet er placeret på Flådestation Korsør, og består af i alt 44 medarbejdere + lærlinge med forskelligartet håndværksmæssig baggrund. Installationsværkstedets varetager installations- og gyrotekniske opgaver, ligesom værkstedet har ansvaret for regional låseteknisk service, lovpligtige LTS-eftersyn samt regional mastevedligeholdelse. Værkstedet udfører således vedligeholdelse, reparation og installation inden for stærk- og svagstrømsområdet på skibe, landanlæg og køretøjer med bl.a. speciale i lyslederteknik. Værkstedet udfører endvidere vedligeholdelse, reparations- og installationsopgaver inden for maler- og tømreropgaver samt maskinværksteds- og smedeopgaver i form af produktion af reservedele og andre komponenter til støtte for FHV øvrige værkstedsenheder. Dette foregår i et dynamisk og tværfagligt miljø. 

Om stillingen 
Som maskinmester på Installationsværkstedet, bliver dine primære opgaver: 

  • At være fagligansvarlig indenfor el-området, hvilket kræver godkendelse hos Sikkerhedsstyrelsen 
  • At lede og fordele arbejdsopgaverne samt bidrage fagligt i det tværgående samarbejde med det øvrige ledelsesteam på Installationsværkstedet 
  • Medvirke til planlægning, tilrettelæggelse og kontrol af pålagte opgaver 
  • Sagsbehandling inden for fagområdet samt rådgivning af brugerne i relation til betjening og bruger vedligeholdelse 
  • Den faglige udvikling på værkstedet, herunder at fungere som faglig sparringspartner, inden for værkstedets fagspecialer 
  • I samarbejde med det øvrige ledelsesteam, at forestå LEAN-arbejdet i eget værksted, herunder gennemføre løbende værdistrømsanalyser af interne arbejdsprocesser med henblik på procesoptimering 
  • Tilsikre at værkstedets ressourcer til enhver tid anvendes hensigtsmæssigt.

Om dig 
Du er uddannet maskinmester efter søfartsstyrelsen regler og godkendt som faglig ansvarlig på el-området, hos Sikkerhedsstyrelsen. Du har ledelseserfaring, godt kendskab til IT, kørekort kat. B og er rutineret bruger af SAP systemet. Du har et indgående kendskab til installationsarbejder og har erfaring med at arbejde med installationspolitikker. 

Som person er du udadvendt og en struktureret leder, der ved, at relationer skaber resultater. Du trives med en travl hverdag og bevarer overblikket med varierende arbejdsopgaver, hvor fleksibilitet, fornyelse og kvalitet til tiden er i centrum. 

Følgende kompetencer vurderes afgørende for succes i stillingen: 

  • Kommunikation og fleksibilitet, 
  • nytænkning og resultatorientering, samt 
  • samarbejde og kvalitetsorientering 

Ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til organisationsaftale for Maskinmestre i land og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør 35.710,92 kr. pr. måned. Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. 

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt og ansøgning 
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos orlogskaptajn Ole Sørensen på tlf.: 7257 3310. Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Britt Holde på 728 19143. 

Ansøgningsfristen er 19. juli 2015. Vi forventer at afholde samtaler i uge 32. 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. 

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder