Jobbet "Java-arkitekt og udviklere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Nine søger Java-arkitekt og udviklere

Vi har travlt og søger derfor 3 Java specialister med mindst 5 års erfaring, som kan indgå i vores team af dygtige konsulenter.

Du har en uddannelse som datalog eller ingeniør eller har erfaringer, der modsvarer dette. Til gengæld tilbyder vi, ud over spændende udfordringer, et rigtig godt arbejdsmiljø, også en god løn, der til fulde matcher dine kvalifikationer. Lønpakken består af en fast del, samt en yderst attraktiv bonusordning. 

Som arkitekt/udvikler hos Nine vil du både komme til at arbejde med JavaEE og relaterede JVM baserede teknologier og sprog - i øjeblikket laver vi meget med Groovy & Grails.

Du vil være med i alle faser af udviklingsprojekter, lige fra analyse og design over systemudvikling til test og drift, og der vil være stor afveksling i opgaverne: Integrationsopgaver, backend-udvikling, frontend-udvikling, performance optimering, systemdesign, automatiseret test osv.

Nine er en dynamisk organisation, hvor teknologibilledet rykker sig hele tiden, og som Java-specialist hos Nine vil du være med til at præge denne udvikling. Det er derfor en forventning, at du følger med i, hvad der sker inden for dit teknologiområde.

Vi tror ikke på, at der findes et entydigt svar på teknologivalg, men at det bedste resultat opnås ved at vælge den teknologi, der er bedst til at løse en given opgave. Det samme gælder vores konsulenters værktøjssæt – hos Nine bestemmer du selv, om du foretrækker at arbejde på MacOSX, Linux eller Windows, ligesom vi ikke lægger begrænsninger på de værktøjer, du ønsker at anvende.

Det er vigtigt, at du har en positiv udadvendt indstilling og kan arbejde individuelt såvel som i teams. Og så kan du selvfølgelig formulere dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Nine tilbyder et fagligt spændende miljø, med dygtige kolleger, hvor du som Java-specialist vil føle dig hjemme. Vi tror meget på faglig udvikling gennem interessegrupper, teknologiske oplæg, sparring med vores egne folk såvel som tekniske profiler udefra. Vi tilskynder til at vore udviklere og arkitekter bidrager aktivt i Open Source projekter, samt deltager på konferencer som F.eks. QCon, JavaONE, Gr8Conf, Devoxx, JBoss World o.l.

Alt du mangler nu, er at vise din interesse. Det gør du enten ved at sende dit CV til Manager Tim Hallwyl via "Ansøg" linket eller ringe på 3137 0582.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder