Jobbet "Platforms- og systemadministrator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • IT
  • Danmark - Gentofte

Motiveres du af pulsen i en produktionsafdeling? Vil du være en del af et stærkt team med en høj faglighed, udfordrende processer og skarpe deadlines? I så fald kunne det være dig vi er på udkig efter.

Om afdelingen
Til Ingeniør teamet Biopharm AP Filling HAA i Gentofte søges en person med kendskab til produktion IT/ automation til ansættelse snarest.Biopharm AP Filling HAA er en fyldningsafdeling med ca. 110 medarbejdere, som producerer Glocagon. Produktionen som omfatter præparation, fyldning, frysetørring og inspektion, er kendetegnet ved komplekse processer der understøttes af medarbejdere med en høj faglighed og engagement.

Afdelingen er opdelt i teams med hver deres ansvarsområde. Ingeniør teamet varetager 2 typer opgaver 1. IT/automation og 2. maskin teknisk karakter omkring produktionsudstyret, samt dertilhørende dokumentation og er en vigtig supportfunktion for produktionen.

Jobbet
Der søges en IT/ automatikingeniør, med ansættelse snarest muligt. Automatikgruppen består i dag af 4 personer, som varetager alle IT- og automatikrelateret opgaver for afdelingen, herunder programmering, drift og vedligeholdelse af PLC- og SCADAsystemer, drift af afdelingens IT-infrastruktur samt sikring af systemer iht. IT sikkerhesprocedurer. 

Din primære opgave er, i samarbejde med teamets øvrige automatikmedarbejdere, at vedligeholde og optimere den daglige drift af afdelingens automatikudstyr og IT infrastruktur. Dette indebærer bl.a. trouble shooting, support til produktionen, udarbejde og opdatere dokumentation, sikre IT compliance etc. Derudover vil du deltage i projekter i forbindelse med ændringer/optimeringer af eksisterende udstyr, samt i forbindelse med nyt udstyr. Mindre ændringer gennemføres oftest i teamet, mens større projekter gennemføres i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere.

Din arbejdsdag vil være afvekslende og til tider hektisk, da automatikudstyret er essentielt for gennemførelse af produktionen. Arbejdet vil foregå i tæt dialog med mange medarbejdergrupper både i og udenfor afdelingen. Arbejdstiden vil primært ligge fra kl. 8 til 16, men du vil på sigt komme til at indgå i teamets telefonvagtordning med mulighed for tilkald.

Kvalifikationer
Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som IT ingeniør, Automatik eller lignende, og du har erfaring med PLC’er (S5/S7), SCADA (Fix32 / iFIX), Microsoft (Windows SQL, AD) og VMWare. Du har erfaring med at arbejde under GMP-regler, med dertil hørende forståelse af nødvendigheden af dokumentation.

Som person er du imødekommende og positiv. Du er proaktiv, løsningsorienteret og du kan lide at videns dele. Du er systematisk samt god til at samarbejde og kommunikere, på tværs af faggrupper, og du kan klare et til tider højt arbejdspres, uden at miste overblikket. Da Novo Nordisk A/S er en international virksomhed, er det et krav at du behersker engelsk og dansk, såvel mundtligt som skriftligt.

Hos Novo Nordisk benytter vi vores kompetencer, dedikation og ambitioner til at hjælpe patienter med diabetes. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Kasper Siewert på +45 3075 9572.

Ansøgningsfrist
14. juni 2015

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder