Jobbet "Energi- eller stærkstrømsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energi- eller stærkstrømsingeniør til opgaver med el-forsyningssikkerhed

Har du en ingeniørmæssig baggrund inden for energi eller stærkstrøm? Og har du samtidig lyst og evner til at udvikle dine kompetencer med henblik på at blive en af vores specialister i forsyningssikkerhed på højspændingsniveau? Som vores nye energi- eller stærkstrømsingeniør kan du se frem til et job, der giver dig udfordrende indflydelse på de processer, som skal sikre stabil elforsyning nu og fremover. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Fokus på processer og tæt samarbejde med andre fagområder
Du indgår i afdelingen Driftskoordinering, der har det overordnede ansvar for at sikre og fastholde forsyningssikkerheden for el-systemet i Danmark via strukturerede processer.

Da det er et nyoprettet job, kan du i høj grad selv påvirke dine opgaver. Du indgår i et specialiseret team, hvor du kan suge til dig af erfarne kollegers viden, samtidig med at du deltager projekter og selvstændigt løser opgaver vedrørende forsyningssikkerhed. Konkrete opgaver kan være at dokumentere og sætte struktur på processer og samarbejdsflader i forsyningssikkerhedsprocessen, at indgå i dialog med anlægsejere (forbrugs- og produktionsanlæg) vedrørende tekniske forskrifter, at deltage i audits samt at koordinere samarbejde på tværs af organisationen.

Glæd dig til et job, hvor du arbejder med at udvikle løsninger i et tæt samarbejde med driften, og derfor også får mulighed for at opleve løsningerne blive implementeret og fungere i praksis. Samtidig opnår du en solid forståelse af hele el-systemet, herunder hvordan de enkelte elementer påvirker forsyningssikkerheden. Du kan således se frem til en strategisk vigtig rolle som både projektleder og specialist inden for et område, som står højt på dagsordenen i Energinet.dk’s strategi.

Speciale i stærkstrøm og vilje til at udvikle dine kompetencer!
Du er sandsynligvis uddannet energi- eller stærkstrømsingeniør og har enten på dit studie eller i tidligere job opnået indsigt i el-systemets komponenter, herunder forbrugs- og produktionsanlæg. Derudover er det et krav, at du er stærk i skriftlig kommunikation og samtidig er god til at identificere tekniske problemstillinger og skabe overblik over løsningsmuligheder.

På det personlige plan har du en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver. Du er selvkørende og tilpasser dig hurtigt nye og varierende aktiviteter, ligesom du formår at bevæge dig ud over eksisterende rammer. Samtidig er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker - og ikke har noget i mod fx at tage rollen som auditor eller oplægsholder på en workshop.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning via linket "send ansøgning", så vi har den senest 10. juni 2015. Vi forventer at holde samtaler 17. juni 2015. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jens Chr. Lundholt på telefon 2333 8905 eller gruppeleder Peter Frost Andreasen på telefon 2333 8547. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder