Jobbet "Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder
- det handler om udvikling, byggeri og mennesker.

Civica skal som bygherre gennemføre adskillige store byggeprojekter i de kommende år. Vi ønsker, at styrke vores byggeafdeling og søger derfor en erfaren og kompetent projektleder til snarlig tiltrædelse.

Som projektleder i Civica forventes du med en løsningsorienteret, energisk og professionel tilgang at kunne varetage bygherrens roller og ansvar indenfor nybyggeri og store renoveringsopgaver (helhedsplaner). Opgaverne spænder vidt i hele processen fra udvikling til at drive og afslutte byggeprojekter.

Du bliver ansat i Civicas byggeafdeling, hvor vi kan tilbyde et spændende og varieret job i en organisation i udvikling. Du vil indgå i et motiveret team, som målrettet samarbejder på at skabe de bedste boliger til vores beboere.

I stillingen skal du:

  • Varetage bygherrens styring på helhedsplaner og nybyggeri (tid, økonomi og kvalitet).
  • Gennemføre analyser, prioritere og planlægge kommende renoveringsprojekter i boligafdelingerne.
  • Gennemføre udbud og kontrahering med rådgivere, entreprenører og leverandører.
  • Sikre vidensdeling, udvikling og samarbejde i byggeafdelingen og med organisationens øvrige afdelinger mht. tværgående projekter og aktiviteter.

Dine kvalifikationer:

  • Vi forventer, at du har omkring ti års dokumenteret erfaring med byggeri og byggeledelse, og har et indgående kendskab til planlægning, processer og nyeste lovgivning indenfor byggeri.
  • Du har en relevant byggeteknisk uddannelse. Din erhvervserfaring kunne være rådgiver, entreprenør, bygherre eller bygherrerådgiver. Erfaring fra den almene sektor vil være en fordel.
  • Du har gode kommunikations- og forhandlingsevner, og du bruger IT som et dagligt værktøj. Kendskab til IKT vil være en fordel.
  • Som person er du robust, handlekraftig, proaktiv, troværdig og imødekommende, du kan bevare overblikket og arbejder effektivt og struktureret med dine opgaver.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Du har kørekort og stiller egen bil til rådighed i jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte: Byggechef Bente Karlskov på tlf.: 4017 5785.

Stillingen søges via nedenstående link:

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder