Jobbet "Skarp Java-udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skarp Java-udvikler til Systematic, København

Er du en super skarp Java-udvikler, der brænder for agil udvikling? Så grib muligheden for at udvikle komplekse og unikke it-løsninger, som gør en forskel for vores kunder.

Jobbet
Som softwareudvikler i Systematic vil du være en vigtig brik i arbejdet med at udvikle velfungerende it-løsninger til Systematics kunder inden for det offentlige såvel som det private. Her vil du med din teknologiske viden bidrage til udviklingen af velfungerende softwareløsninger. Omdrejningspunktet for din hverdag er dit Scrum-team på 3-6 dygtige udviklere med tilknyttet arkitekt, user experience designer og test manager. Derfor er det afgørende, at du er en teamplayer med erfaring med og lyst til at arbejde agilt.

Du skal søge dette job, hvis du:

  • Vil arbejde på spændende projekter for f.eks. Politiet, Forsvaret og Nationalsikkerhed, hvor du kommer til at udvikle moderne og værdiskabende it-løsninger
  • Er sulten efter varierende opgaver, hvor du både udvikler nye opgaver og er problemknuser i forbindelse med vedligeholdelse af kørende systemer
  • Søger en dagligdag, hvor du har stor mulighed for at planlægge dit arbejde og dele viden med ligesindede
  • Er drevet af kvaliteten af dit arbejde og sætter en ære i at forstå komplekse løsninger og kundens forretning

Desuden befinder du dig godt i en kundeorienteret rolle, da mange projekter bliver udført on-site hos kunden.

Dine kompetencer og din personlighed
Du har en teoretisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende med +3 års erfaring som udvikler. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af teknologiske løsninger og metoder, og du er skarp i nogle af følgende teknologier: Java Enterprise, JavaScript, HTML5, JBoss, Oracle og Grails.

Som person er du god til at samarbejde, og du bidrager positivt til teamdynamikken. Du er ambitiøs og har en villighed og evne til kontinuerligt at forbedre og udvikle dig. Endeligt taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Senior Program Manager, Rie Søe Lysgaard, eller Consultant, Nicoline Dalsgaard, på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: København

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder