Jobbet "Senior procesingeniør til modellering og optimering af kraftværksprocesser" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at fremtidssikre de danske kraftværker til fremtidens energisystem?

Så har vi brug for dig som senior procesingeniør i Process Control & Optimisation i Thermal Power. Afdelingen har 12 tekniske specialister inden for procesmodellering og proceskontrol, der arbejder på et højt fagligt teoretisk og praktisk niveau. Vores opgaver for kraftværkerne spænder lige fra driftsopgaver over projekteringsopgaver til teknologiudvikling.

Process Control & Optimisation er en del af Thermal Power, som har 900 medarbejdere og er et af fire forretningsområder i DONG Energy. Vi ejer knap halvdelen af den termiske produktionskapacitet i Danmark og er helt på forkant med udviklingen, når det gælder effektiv anvendelse af biomasse og reduktion af miljøbelastningen ved hjælp af innovative bioraffineringsteknologier. Thermal Power har en ambitiøs strategi om at sikre konkurrencedygtig og fleksibel produktion af grøn el og varme i de kommende år.

Du kan frit vælge, om dit arbejdssted skal være på vores kontor i Skærbæk ved Fredericia eller i Gentofte nord for København. Afdelingen er repræsenteret begge steder. Du må forvente en vis rejseaktivitet mellem vores lokationer og værker, når du løser dine opgaver.

Ansvar og arbejdsopgaver
Som senior procesingeniør indgår du i procesmodelleringsgruppen, som består af 6 kompetente modelleringsspecialister, hvor dine daglige opgaver vil veksle mellem driftsopgaver og projektarbejde. Udviklingen af din rolle vil ske i tæt samarbejde med din afdelingsleder og resten af modelleringsgruppen.

Du håndterer primært procesmodelleringsopgaver, og du får ansvaret for at modellere en eller flere af vores kraftværksblokke. Du bruger således en væsentlig del af din arbejdsdag på at anvende, vedligeholde og udvikle termodynamiske procesmodeller til kraftværkerne.

Derudover arbejder du med modeller, der skal medvirke til optimering af den daglige drift og til projektudvikling, hvor vi udvikler og tester nye ideer og koncepter i tæt samarbejde med dine kollegaer i hele afdelingen og dine samarbejdspartnere fra projekterne, produktionen og de kommercielt ansvarlige afdelinger.

Derudover er dine primære arbejdsopgaver at:

  • deltage i biokonvertering af vores kraftværker fra kul til træpiller og andre biomassetyper
  • medvirke til at forbedre kraftværkernes fleksibilitet og optimale drift
  • gennemføre teknologiudviklingsprojekter med fokus på udvikling af modeller og løbende optimering
  • samarbejde med rådgivende ingeniører og leverandører
  • yde support og sparring i forbindelse med procesmæssige og termodynamiske problemstillinger.

Desuden vil du have mulighed for at samarbejde med danske og udenlandske universiteter og forskningscentre samt at deltage i internationale netværk.

Din profil
Du er civilingeniør, formentlig inden for maskin- eller kemiretningen med speciale inden for modellering af termodynamiske processer. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til kraftværker og gerne også kemi, regulering og programmering.

Det er vigtigt, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og kan formidle komplekse tekniske problemstillinger til kollegaer og interne kunder, da du har kontakt til mange eksterne samarbejdspartnere.

Som person er du struktureret og resultatorienteret, og du trives med at arbejde både selvstændigt og i team. Du har en udadvendt og opsøgende personlighed, og det er vigtigt, at du har stor erfaring med at arbejde både teoretisk og praktisk med modelleringsopgaver.

Vi tilbyder
Et spændende job med unikke muligheder, hvor du vil være med til at udvikle fremtidens energisystem. Du har stor frihed og mulighed for selvstændighed og ansvar i dit arbejde, og du har gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer yderligere.

Du indgår i en dynamisk og innovativ funktion med engagerede kollegaer, som arbejder professionelt og værdsætter tværfagligt samarbejde. Vi løser opgaver for hele forretningsenheden, så din berøringsflade vil være bred, og du har derfor gode muligheder for at præge udviklingen af vores aktiviteter.

I DONG Energy Thermal Power har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet med vores termiske projekter, blandt andet har vi øget andelen af biomasse markant i vores el- og varmeproduktion, og vi arbejder løbende med at optimere og effektivisere vores kraftværker.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Kristian Kure, leder af Process Control & Optimisation, på telefon 9955 8169, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form, via "Ansøg" linket, senest den 31. maj 2015.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder