Jobbet "Skarp projektudvikler og forhandler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skarp projektudvikler og forhandler til realisering af Roskildes byudviklingsprojekter

Roskilde Kommune har gang i en række ambitiøse byudviklingsprojekter, der er ved at tage fart. Derfor søger vi en procesleder med stor erfaring i byudvikling, der kan indgå i udviklingen af primært Musicon og sekundært andre byudviklingsprojekter.  

Det 250.000 m2 store Musicon-område bliver udviklet til et blandet bymiljø med særligt fokus på kultur og kreative erhverv. Udviklingen sker gennem en aktiv byudviklingsstrategi med fokus på aktørsamarbejde og ’livet før byen’ og skydes i gang af væsentlige kommunale strategiske investeringer.

Der sættes nu øget fokus på salg af jord, og i den sammenhæng søger vi en engageret forhandler med solid erfaring med byudvikling og viden om ejendomsmarkedet til at varetage især udbud, forhandling og indgåelse af aftaler.

Dine muligheder
Du kommer til at indgå som en central medspiller i arbejdet med strategisk byudvikling på højt plan, hvor det tværgående samarbejde er afgørende for projektets fremdrift og gode løsninger. Som vores nye kollega bliver du en del af Plan og Udvikling og vil samtidig have nær tilknytning til Musicon-sekretariatet.

Vi kan tilbyde et godt fagligt og socialt miljø med erfarne og engagerede kolleger, der står klar til at dele viden og sparre med dig. Samtidig får du andel i et dynamisk byudviklingsprojekt, som allerede lever og inspirerer - og dag for dag udvikler sig, alt imens vi arbejder med de næste trin i realiseringen.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en solid erfaring med realisering af komplekse byudviklingsprojekter herunder erfaring med bygherrerådgivning
  • har blik for god planlægning og byudvikling af høj kvalitet
  • har ekspertise og erfaring i dialogen med developere og investorer ifm. salg og projektudvikling, har viden om ejendomsmarkedet og kan arbejde med business cases
  • har forhandlingserfaring på højt niveau og kan lede forhandlinger og ”lukke” aftaler
  • kan skabe fremdrift, er proaktiv, diplomatisk og kan skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger
  • har kendskab til forskellige udbudsformer, herunder jura og processer, og kan bistå i udarbejdelsen af udbudsmateriale og kontrakter vedr. jordsalg og anlægsopgaver
  • kan bidrage til udarbejdelse af klare aftalegrundlag, så varige fællesarealer og -anlæg på Musicon sættes i drift på en velfungerende måde

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Musicon på www.musicon.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte planchef Esben Haarder Paludan på tlf. 2183 3225 eller på esbenhp@roskilde.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med mulighed for kvalifikationstillæg herunder mulighed for ansættelse som specialkonsulent. 

Ansøgningsfrist er onsdag den 10. juni 2015 inden kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes den 15. juni, og anden samtalerunde afholdes den 19. juni 2015

Tiltrædelse 1. august 2015

Om Roskilde  
Roskilde er en kommune i vækst, der er efterspurgt både som bolig- og erhvervsby. Udover realiseringen af Musicon og Trekroner, har vi godt gang i arbejdet med at omdanne og fortætte i Roskilde bymidte herunder et stort areal umiddelbart ved stationen. Samtidigt arbejder vi også med helhedsorienterede udviklingsprojekter i kommunens mindre bysamfund.

Udviklingen af ’livet før byen’ på Musicon drives af Musicon-sekretariatet og har ført til, at en lang række af projekter allerede er etableret. Netop nu realiseres to nye store kulturinstitutioner; Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole. Med årlige investeringer er kommunen kommet langt med den overordnede byggemodning af bydelen. I 2012 åbnede Rabalder Parken, og i år bliver flere nye attraktive byrum indviet. Læs mere her http://musicon.dk/musicon-handleplan-2015-18.

I forbindelse med salg af jord på Musicon står Musicon-sekretariatet for markedsføring og netværksarbejde, imens kommunens jurister står for udarbejdelse af de juridiske aftaler. Arbejdsopgaver vedr. Musicon bliver desuden koordineret i tæt samarbejde med de ansvarlige medarbejdere for planlægning og byggemodning. I løbet af de kommende år vil en ny større opgave blive forarbejde til opførelse af fælles parkeringshuse herunder udvikling af model for anlæg, drift og leje.

Om Plan og Udvikling
Plan og Udvikling er en af fem afdelinger i direktørområdet By, Kultur og Miljø. Vi er ca. 20 medarbejdere med god faglig bredde, og afdelingen varetager byudviklingsopgaver, kommune- og lokalplanlægning, landzoneadministration, mobilitetsplanlægning samt opgaver indenfor bæredygtighed og energiplanlægning.

Ansøgningsfrist: 10-06-2015

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder