Jobbet "Central Planning Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem. Se mere på velux.com/career og velux.dk/karriere

Motiveres du af en central rolle i samspillet mellem produktion, planlægning og salg? Er du god til tal, har du stærke kommunikationsevner, og kan du skabe resultater gennem andre? Så er du måske vores nye planlægningschef? Som planlægningschef for den centrale planlægning for VELUX Accessories i Skjern får du det overordnede ansvar for færdigvare planlægningen af tilbehør til ovenlysvinduer på syv fabrikker i Europa. Du bliver leder for 11 dygtige og rutinerede medarbejdere, og får reference til den overordnede ansvarlige for Manufacturing Planning and Logistics. Stillingen har en række snitflader, som du løbende er i tæt kontakt med. Der er speciel tæt kontakt til fabriksledelsen, salg, logistik samt den tilsvarende centrale planlægningsfunktion for vinduer.

Dine opgaver og udfordringer
Du får lederansvaret for afdelingens medarbejdere, hvor du gennem coaching og feedback sikrer en optimal performance og effektivitet - herunder problemløsning i den daglige drift. I et tæt samspil med salg og produktion får du ansvaret for at den centrale planlægning og det overordnede planlægningskoncept, understøtter og bidrager til en samlet cost optimering på tværs af supply chain. 

Da funktionen og rammerne til stadighed er under forandring, er det en vigtig opgave at udvikle processer, organisation, metoder og værktøjer.

Af øvrige opgaver kan nævnes:

  • Deltagelse i status og koordineringsmøder
  • Udvikling af snitfladerne til andre systemer – herunder fabrikkerne
  • Udnytter synergier og forbedre flow
  • Fordele og uddelegere opgaver til afdelingen

Du bliver målt på dine kompetencer som leder samt opfyldelse af afdelingens KPI’er som f.eks. Stock Coverage, Forecast Accuracy og Inventory Turnover.

Din baggrund
Du sidder i dag i en tilsvarende stilling i stor international virksomhed, hvor du har arbejdet med planlægning – gerne med flere fabrikker. Du kan f.eks. sidde som Capacity Planning Manager, Head of Planning eller en tilsvarende stilling. Du har en solid værktøjskasse med dig inden for dit område, og har endvidere været leder af en afdeling eller team i nogle år. Din uddannelsesmæssige baggrund er på akademisk niveau f.eks. som cand. merc. eller ingeniør.

Du har evnerne og viljen til at gøre en forskel, og som person er du robust og har en god gennemslagskraft, hvor du evner at tage de rigtige konflikter i spændingsfeltet mellem salg og produktion. Du har et fagligt fokus, og din tilgang til opgaverne er analytisk og struktureret. Du har en høj grad af integritet og besidder god empati og situationsfornemmelse.

Du behersker engelsk som arbejdssprog i både skrift og tale. Du har en naturlig tilgang til at anvende software programmer til at analysere data, og må gerne have erfaring med brugen af SAP samt APO.

Dine muligheder
Du bliver en del af et stærkt team, hvor du kan være med til at udvikle VELUX globale planlægningskoncept. Du får snitflader i hele forsyningskæden med tæt kontakt til markeder og produktion i en matrix organisation. VELUX arbejder i et uformelt, dynamisk og fagligt udviklende miljø, hvor engagement, initiativ og gensidig respekt er blandt værdierne. Du får et meget spændende og udfordrende internationalt job, hvor du udvikler din faglighed og dine personlige kompetencer inden for ledelse og planlægning.

Ansøgning og kontakt
Ansættelsen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Du kan læse mere om VELUX på www.velux.com. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Smit, partner hos Brinch & Partners, på +45 2215 2787. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV mærket ”11.396 Central Planning Manager” snarest via e-mail: mail@brinchpartners.dk

Ansøgningsfrist:
24/06/2015
Arbejdssted:
Skjern
Yderligere oplysninger fås hos:
Henrik Smit
+45 2215 2787

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder