Jobbet "Dynamics AX udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har fået mange nye projekter, og derfor søger vi dygtige Dynamics AX udviklere til vores kontor i København.

I Netcompany skaber du it-løsninger, der gør Danmark dygtigere… Vi lover, at det ikke bare er noget, vi siger!

Vi hjælper hver dag med digitaliseringen af den danske offentlige sektor. Hos os får du altså en finger med i spillet, når det offentlige sparer millioner af skattekroner på effektiviseringer, der gør det nemmere at være borger i Danmark. Du kommer til at hjælpe private organisationer med at skabe gennemsigtighed og effektivitet i deres forretning, og herigennem styrke deres konkurrenceevne. Og så vil du være med til at bygge it-løsninger til NGO’er og humanitære organisationer, der giver dem mulighed for at optimere udnyttelsen af deres midler, og gøre en endnu større forskel dér, hvor det virkelig gælder.

Netcompany startede i januar 2012 en ERP division, som giver os mulighed for at levere totalløsninger fra kundens univers helt ind til maskinrummet i virksomheden. Hvis du vil arbejde i en virksomhed, hvor det er muligt at kombinere teknologier, såsom business intelligence, portal løsninger og xRM med Dynamics AX, for at sikre kunden den bedst mulige løsning - så er chancen her nu!

Du kan læse mere om Netcompany på www.netcompany.dk

En udfordrende hverdag
Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen med vores kunder om at skabe den helt rigtige løsning. Vi arbejder efter en velunderbygget metode til etablering af it-løsninger, og løser projekter hos nogle af Danmarks største virksomheder.  Her igennem kommer du til at sætte dit fingeraftryk på, hvordan offentlig og private virksomheder driver deres forretning, og gør en forskel på deres område.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Design af løsninger
  • Udvikling af kundespecifikke modifikationer
  • Sparring med konsulenter omkring løsninger
  • Integrationer til øvrige Microsoft og tredjeparts produkter
  • Konvertering fra andre systemer og opgraderinger fra tidligere versioner til Microsoft Dynamics AX 2012

  
Bliv vores nye kollega
Vi har travlt, og ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der kan bidrage til, at vi fortsætter med at være stolte af det, vi bygger. Vi forestiller os, at du er:

  • Dynamics AX-udvikler med mindst 3 års erfaring
  • Selvstændig og på egen hånd kan konvertere kundens krav og ønsker til løsninger, der understøtter forretningen, respekterer standard systemet og følger Microsofts best practice anbefalinger
  • Parat til at sidde hos kunden for at sikre hurtige og gode beslutninger i samarbejde med kunden
  • Flydende i dansk og engelsk - både skriftligt og mundligt  

Du har mere drive end gennemsnittet - uden at have savskær på albuerne, for du er også parat til at spørge om råd, når du har brug for det, og til at give sidemanden en hjælpende hånd, når det er nødvendigt. Og så gør det bestemt ikke noget, at du går op i dét, du laver, for det gør vi.

Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere
Netcompany består af en gruppe af exceptionelle mennesker, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med kolleger, der har den samme baggrund som dig, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af.

Derudover bliver du en del af Netcompany Academy, der er vores interne uddannelsesprogram. Her bliver du uddannet i alt fra vores teknologier og Netcompanys metode til, hvordan du bedst præsenterer en pointe. Samtidig kan du tage del i vores tekniske communities og certificere dig i relevante teknologier. 

For, at du hele tiden har overblik over, hvordan du udvikler dig, vil du få feedback på din performance to gange årligt. Desuden får du tilknyttet en mentor fra Netcompanys ledelse, som du kan diskutere din udvikling og din karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser. 

Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere - hurtigt. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig.

Det skal være sjovt - også når vi ikke arbejder
Vi tager sjov meget alvorligt. Derfor vægter vi det sociale højt - faktisk højere end noget andet sted i branchen. Efter arbejde kan du derfor udfordre dine kolleger i vores sportsklubber, fejre jeres løsninger til projektarrangementer og sammen få oplevelser ud over det sædvanlige til vores månedlige arrangementer og traditionsrige fester. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, men det bliver først for alvor sjovt, hvis vi også har oplevelser tilfælles, når vi ikke arbejder.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at kontakte Netcompany på tlf.nr. 7013 1440, og spørge efter Christina Pansbo i vores HR-afdeling. Du kan også skrive til hr@netcompany.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder