Jobbet "Teknisk projektleder til byggeprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger en erfaren og robust, teknisk projektleder til at stå i spidsen for større byggeprojekter.

En ny virksomhed i vækst
SLKE er en styrelse, der har til opgave at drifte, udvikle, vedligeholde og nyttiggøre statens slotte og haver. Hertil kommer, at styrelsen i de kommende år skal effektivisere og udvikle den bygningsmæssige drift og vedligeholdelse af kulturinstitutionerne på Kulturministeriets område. Styrelsen gennemfører en samlet og systematisk bygningsdrift på ca. 750.000 kvm samt en samlet omsætning på ca. 1 mia. kr.

Arbejdsopgaver
I stillingen bliver du en del af SLKE’s projektledergruppe, som organisatorisk er placeret i fagcenteret Projektledelse og projektering.

Projekt- og fagcenteret har ansvaret for større og komplekse projekter, som gennemføres i samarbejde med andre på tværs af organisationen. Enhedens opgaver består i at planlægge og lede projekter på styrelsens og Kulturministeriets ejendomme, gennemføre forundersøgelser, projektere, udarbejde restaureringsholdninger og bærende bevaringsværdier samt rådgive Kulturministeriets institutioner i forbindelse med gennemførelse af byggesager. Der er ca. 25 medarbejdere tilknyttet Projekt- og fagcenteret.

Du vil komme til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor du selvstændigt og stabilt skal varetage rollen som bygherre på vegne af SLKE’s kunder; herunder at gennemføre projektledelsen på store teknisk komplekse projekter på slotte og kulturbygninger. Du vil projektlede både de tidlige faser, som indeholder kravsspecifikationer, programmering, projektkonkurrencer, og rådgiverudbud såvel som de senere faser som indeholder projektering og udførelse. Du vil få ansvaret for at sikre projekternes kvalitet, økonomi og tid samt organisere og lede interne og eksterne styregrupper.

Udover at være projektleder på egne projekter, vil du blive tilknyttet enhedens øvrige projekter som teknisk sparringspart og vil medvirke ved granskning af projektmateriale, udarbejdelse af tekniske input til konkurrence- og byggeprogrammer m.m.

Du skal selvstændigt kunne lede mennesker, processer og projekter og gerne kunne bidrage til faglige drøftelser i forbindelse med de projekter, du kommer til at arbejde med.

Om dig

  • Du er uddannet ingeniør eller har tilsvarende kompetencer.
  • Du arbejder måske i dag som bygherrerådgiver og har lyst til at prøve kræfter med bygherrerollen
  • Du har gedigen projektledelseserfaring og sætter dig naturligt for bordenden i et projektforløb
  • Du har erfaring med byggeri for det offentlige.
  • Du har politisk tæft og kan begå dig i ”farvand” med mange interes-senter og shareholders
  • Du skal have erfaring med gennemførelse af rådgivningsudbud.
  • Du har erfaring med tekniske projekter herunder f.eks. vvs, ventilation projekter
  • Du er robust af natur, trives bedst med at have travlt og kan håndtere at have flere igangværende projekter og opgaver på samme tid.
  • Din projektledelse er kvalificeret, dialogbaseret og du har fokus på at levere løsninger af høj kvalitet
  • Det er naturligt for dig at uddelegere og stole på kollegaer og rådgivere
  • Du inspirerer dine omgivelser til at reflektere, skabe gode og sunde løsninger og din etik er høj.
  • Du interesserer dig for udvikling af dit fag.
  • Du deler gerne din viden med andre og er fagligt dygtig.
  • Du søger svar, når der er noget, du ikke ved.
  • Du arbejder selvstændigt og har ambitioner om at blive dygtigere
  • Du har gode formuleringsevner både i skrift og tale, og lægger gerne op til faglige drøftelser.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Taplow Executive Search, Research Partner Charlotte Nissen (tlf. 2560 9742, cni@taplow.dk) eller Projekt- og fagchef i SLKE Ann-Pia Puggaard (tlf. 2162 0114 eller APP@slke.dk).

Ansøgning
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul via "Ansøg" linket senest den 26. maj. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder