Jobbet "Projektledere søges til Ejendomsafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektledere søges til Ejendomsafdelingen i Hvidovre Kommune

Vi får travlt med flere nye projekter og udvider derfor vores projektlederteam. Vi søger engagerede og dygtige projektledere, som har lyst til at varetage kommunens bygherrefunktion.
 
Du skal planlægge og gennemføre vedligeholdelsesopgaver og byggeprojekter, fra ide- og budgetfase og frem til byggeriet overgår til drift. Vi benytter eksterne rådgivere, som du skal udstikke rammer for. Du skal udføre brugerprocesser og du har ansvar for projekternes økonomi, tid og kvalitet.
 
Jobbet er meget selvstændigt og kræver struktur.

Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund som f.eks. arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør med kendskab til udbud, kontrahering og projektledelse. Du skal kunne håndtere brugere, rådgivere og entreprenører, og samtidig kunne vurdere, hvad der er bedst for Hvidovre Kommune som bygningsejer. Du sikrer gennem brugerprocessen, at projektet forankres og retningen udstikkes med øje for at vi er en politisk organisation.
 
Dine primære opgaver vil bl.a. være

  • at planlægge og gennemføre byggeprojekter, fra ide- og budgetfase frem til byggeriet overgår til drift
  • at tilrettelægge og gennemføre bruger- og interessentprocesser
  • at styre - og overvåge økonomi, tid og kvalitet, herunder bl.a. udbud og kontraktstyring
  • at medvirke til at optimere anlægsområdets arbejdsgange

Vi forventer, at du

  • har relevant byggeteknisk baggrund, f.eks. som ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør
  • har erfaring med planlægning og styring af byggesager, herunder erfaring med udbud
  • kan arbejde professionelt, struktureret og selvstændigt
  • har erfaring som projektleder, gerne fra en lignende organisation

 
Som person er du

  • ansvarsbevidst, handlekraftig og god til at holde mange bolde i luften
  • gode til at samarbejde og kommunikere på tværs af organisationer og fagligheder
  • interesseret i at udvikle dig fagligt og personligt
  • i besiddelse af stor faglig stolthed
  • klar over din rolle i - og dit bidrag til en politisk ledet organisation

Du bliver drevet af et fagligt engagement og har lyst til at bidrage til høj trivsel og arbejdsglæde for at styrke et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor videndeling er en vigtig del af dagligdagen.
 
Byggeprojektlederrollen i kommunen er netop nu i en spændende udviklingsproces. I dialog med politikerne og direktionen skal vi definere, hvordan vi skal bygge i Hvidovre Kommune: Hvordan prioriteres krav til arkitektur, byggeteknisk kvalitet, bæredygtighed og økonomi i projekterne - og hvordan kobles disse ambitioner til Ejendomsafdelingens konkrete projekter og til rollen som projektleder?
 
Om Ejendomsafdelingen
Ejendomsafdelingen hører under Kultur, Miljø og Vækst og vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder, højt til loftet og spændende opgaver.
 
På din daglige arbejdsplads vil du sidde sammen med ejendomschefen og de ca. 25 administrative medarbejdere på anlægs-, energi- og driftsområdet. Vi arbejder i åbent kontormiljø for at øge videndelingen på tværs af fagligheder. Vi arbejder projektorienteret samt i teams. De ca. 25 medarbejdere har forskellig uddannelsesmæssig baggrund; arkitekter og ingeniører, håndværkere samt jurister og økonomer.
 
Ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med tillæg efter kvalifikation.
 
Sidste frist for indsendelse af ansøgning er lørdag den 23. maj 2015. Udvælgelse af kandidater til stillingen vil finde sted den 26. maj 2015.
 
For yderligere informationer om stillingen kan du kontakte ejendomschef Nina Kovsted på tlf. 3639 3553 eller projektleder i Projekt- og Bygherreteamet Henrik Strand på tlf. 3639 3591.
 
Der er planlagt 1. ansættelsessamtaler mandag den 1. juni 2015 og tirsdag den 2. juni 2015 og 2. ansættelsessamtaler mandag den 15. juni 2015, med henblik på ansættelse pr. 1. august 2015.
 
Der er planlagt et testforløb for kandidater, der går videre fra 1. samtalerunde.
 
Der vil være individuel tilbagemelding på test med en af kommunens HR-konsulenter inden 2. samtalerunde. Test og tilbagemelding vil ligge i perioden fra den 2. juni 2015 til den 10. juni 2015,
 
Send ansøgning via dette link.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye ideer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere. Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Arbejdsgiver: Hvidovre Kommune
Adresse: Høvedstensvej 45
By: 2650 Hvidovre
Telefon: 36 39 35 53 Nina Kovsted 
www adresse: www.hvidovre.dk