Jobbet "Gymnasielærere / ingeniører søges til de tekniske gymnasier" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Gymnasielærere / ingeniører søges til de tekniske gymnasier på AARHUS TECH

De tekniske gymnasier i Aarhus får flere elever og søger derfor nye og velkvalificerede undervisere og timelærere inden for HTX-fagrækken. Det drejer sig om faste stillinger og et antal timelærere/årsvikarer til undervisning i el-teknologi (ingeniør), matematik, fysik, kemi, komm/it, biologi og dansk.
Har du lyst til at undervise i et teknisk-naturvidenskabeligt miljø, der lægger vægt på høj faglighed, sammenhæng mellem teori og praktik og arbejde med et udviklende studiemiljø, er dette jobbet for dig.
Du skal have lyst til at engagere dig i arbejdet med unge mennesker. Du skal have mod på at møde dem, hvor de er, og du skal have styrke og energi til at følge dem og udfordre dem på deres vej fra folkeskoleelever til de bliver studenter.

Teknisk Gymnasium på AARHUS TECH gennemgår i disse år en dynamisk og markant udvikling med opbygning af attraktive studiemiljøer, der kan danne rammen om et gymnasialt videncenter med fokus på teknisk naturvidenskabelig læring.
Lærerkollegiet på de tekniske gymnasier er fagligt og uddannelsesmæssigt meget bredt sammensat med ingeniører og universitetsuddannede og danner derfor god baggrund for faglig udfordring, personlig udvikling og kollegial sparring.

Vi ønsker at tiltrække elever, som interesserer sig for kreative udviklingsprocesser, teknik, sundheds- og naturvidenskab og som har kompetencer til at gennemføre en gymnasial uddannelse.
Følgende områder prioriteres derfor højt:

  • Informationsteknologiens anvendelse i undervisningen

  • Udviklingen af undervisningsmiljøet gennem internt og eksternt samarbejde

  • Lærersamarbejde i teams med bl.a. flerfaglig undervisning i et stærkt og fagligt undervisningsmiljø

  • Internationalt undervisningssamarbejde

Du er velkommen til at læse mere om AARHUS TECH og de tekniske gymnasier på www.aarhustech.dk.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.
Ved fastansættelse kræves uddannelse på kandidatniveau i mindst to relevante fag, gerne suppleret med relevant erhvervserfaring og eventuelt pædagogikum. Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal påbegynde pædagogikum umiddelbart efter ansættelsen.
Arbejdsstedet vil være ved et af de tekniske gymnasier efter aftale.

Tiltrædelse
1. august 2015 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne ved henvendelse til:
studierektor Ivan Lauridsen, ila@aarhustech.dk, mobil 2488 1574
studierektor Jens Tønning, jet@aarhustech.dk, mobil 2488 1510.

Ansøgning
Send din ansøgning, så vi har den senest søndag den 17. maj 2015. Vi modtager kun ansøgninger sendt via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder