Jobbet "Gruppeleder til Vedligehold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Gruppeleder til Vedligehold Jylland

Har du erfaring med de mere komplekse anlægsdele på højspændingsanlæg, og brænder du samtidig for ledelse? Så har du muligheden for at blive gruppeleder for et engageret team af vidensmedarbejdere, der beskæftiger sig med komplekse opgaver på og omkring vores højspændingsanlæg i Jylland. Afhængigt af din bopæl, bliver din nye arbejdsplads vores hovedkontor i Fredericia eller på et af vores kontorer i Tjele (Viborg) eller Vester Hassing (Aalborg).

Faglig koordinator og sparringspartner
Du indgår sammen med de andre gruppeledere, driftslederen og afdelingslederen i afdelingens ledergruppe og har det faglige ansvar for gruppen ”Høj kompleksitet” med 10 el-tekniske ingeniører, der primært beskæftiger sig med stationskontrol, fjernkontrol, relæbeskyttelse og HVDC-anlæg. Den koordinerende del af jobbet består primært i at sparre med kolleger i gruppen samt at koordinere og planlægge opgaverne for hele gruppen. For at løfte opgaven er det vigtigt, at du selv deltager i løsningen af gruppens opgaver, uden at slippe fokus på samarbejdet i gruppen, ligesom du fungerer som bindelied til de andre relevante faglige miljøer i organisationen.

Du står sammen med din gruppe for fagligt og forretningsmæssigt optimalt vedligehold af vores eksisterende anlæg - med fokus på, at vi løbende forbedrer teknik, sikkerhed og totalomkostningerne på vores aktiver. En stor del af tiden deltager du desuden gennem dine kolleger i anlægsprojekter i alle projektfaser for at sikre, at afdelingen dels bidrager med vedligeholdserfaringer til projekterne og dels opnår det fornødne kendskab til at kunne varetage vedligehold efter idriftsættelse.

Du kan se frem til et udfordrende job med mulighed for at opnå stor faglig indsigt og indflydelse. Samtidig bliver du en central spiller i spændende og komplekse anlægsprojekter, som dels skal sikre, at det er muligt at integrere stadig mere vindenergi i elsystemet og dels skal understøtte samspillet med udlandet - fx etableringen af COBRAcable, som forbinder Vestjylland med Holland gennem et HVDC-kabel.

Teknisk stærk stærkstrømsingeniør med lederkompetencer og empati.
Du har sikkert en baggrund som stærkstrømsingeniør, ligesom du har erfaring med både højspændingsanlæg og ledelse fra lignende job. Da der er tale om et arbejdsområde, der kræver meget specialiseret viden, er det en forudsætning, at du har gode analytiske evner og flair for at tilegne dig viden. Derudover er det et must, at du kender din SB5. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og samtidig har en naturlig autoritet over for vores leverandører, så du i samarbejde med dem kan lave gode tekniske løsninger til prisen - også gerne på tysk og engelsk.

Ledelsesmæssigt er der behov for en moden person med betydelig empati, som kan lede meget selvstændige vidensmedarbejdere. Som person er du åben for udfordringer og brænder for at bruge din faglige viden og erfaring til at bidrage til at skabe forbedringer, både inden for tekniske anlæg og interne processer. Du har en konstruktiv tilgang til udfordringerne, forstår at prioritere mellem de mange opgaver og evner at træde et skridt tilbage og betragte situationer i et større perspektiv. Samtidig kan du arbejde under pres i forbindelse med fejlfinding og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når driftsforstyrrelser og vedligeholdelsesopgaver kræver det.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 27. maj 2015. Vi forventer at holde samtaler 8. juni 2015. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pert Hylle på telefon 2024 3347. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder