Jobbet "Ingeniør med projektledererfaring inden for stålkonstruktioner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør med projektledererfaring inden for stålkonstruktioner til Rambøll i Ørestaden

Vi søger en ingeniør, der kan være tovholder på en række spændende projekter inden for stålkonstruktioner i Danmark og udland, hvor du vil komme til at berøre forskellige sektorer med varierende spændende opgaver inden for bl.a. energi, tele og byg etc.

Det er en enestående mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt team og arbejde for en solid virksomhed med store interessante projekter og hvor du hvis potentialet og interessen er der, på sigt vil komme til at løfte en tungere ledelsesmæssig rolle.

Dine ansvarsområder
I din rolle som ingeniør og projektleder vil dit hovedfokus være på at koordinere og planlægge opgaver med øvrige projektdeltagere samt varetage tilsynsopgaver af kompliceret karakter. Du vil skulle arbejde sammen med yderst kompetente kollegaer og være med til at bidrage med dit tekniske knowhow, opbygget på højt niveau. Endvidere bliver hovedansvarsområderne følgende:

  • Fagledelse af projektteams i forbindelse med større projekter
  • Kontakt til bygherre, eksterne rådgivere, entreprenører og myndigheder
  • Tilsyn med byggeri
  • Design og beregning af komplekse stålkonstruktioner
  • Udvikle afdelingens stålkompetencer

Dig og dine kompetencer
Som person er du åben, lettilgængelig og socialt anlagt. Du har empati og formår at skabe særdeles gode samarbejdsrelationer ved at levere ydelser af høj faglig kvalitet og overholde deadlines. Samtidig er du direkte i din kommunikation, og kan bruge din faglighed til at argumentere for specifikke tekniske løsninger. Endelig er du den, der har overblikket, har styr på samtlige opgaver og kommer i mål med opgaverne og har erfaring med:

  • Projektledelse af større projekter med min. 5-10 års anciennitet
  • Stålkonstruktionsprojekter af kompleks karakterer
  • Dygtig til at koordinerer komplekse opgaver
  • Uddannet civilingeniør med flair for design og beregning af stålkonstruktioner m.m.
  • Flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder, Frede Lillelund på telefon 5161 6045.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”. Send din ansøgning inden 25. maj.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder