Jobbet "Direktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Direktør til Økonomiforvaltningen

København - en af verdens bedste byer at bo i
Mange mennesker vælger København til i disse år. De er tiltrukket af byens dynamik og gode muligheder for at udleve drømme og ambitioner. København skal rumme alle disse drømme, uanset om det drejer sig om at give de bedste rammer for familielivet, arbejdslivet, uddannelsesmuligheder, fritidsliv, seniorlivet, kulturoplevelser eller noget helt andet. Befolkningsvæksten giver mulighed for at foretage nye investeringer og skabe nye løsninger og dermed sikre en velfungerende ramme om hverdagslivet i København.

Som direktør i Økonomiforvaltningen får du ansvar for byens overordnede kommuneplanlægning og udvikling samt udvikling af byens kollektive trafiksystem. Du skal bidrage til at realisere de politiske mål om, at København fortsat udvikler sig som en bæredygtig miljømetropol med en fortsat stærk kommunal økonomi. Målet er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i - og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Du skal være med til at sikre sammenhæng mellem byens fysiske og økonomiske planlægning - herunder erhvervsudvikling. Det forventes at du, for at sikre den bedst mulige varetagelse af byens interesser, kan sikre et positivt samarbejde med de relevante regionale, nationale og internationale aktører og internt med kommunens forvaltninger og selskaber.

Sammen med den administrerende direktør og en direktørkollega, udgør du Økonomiforvaltningens direktion. De to direktører er ansvarlige for udvikling og implementering af strategisk vigtige opgaver inden for forskellige fagområder på tværs af økonomiforvaltningens organisation.

Dine specifikke ansvarsområder udgør:

  • byens overordnede fysiske planlægning - kommuneplanlægningen
  • den overordnede kommunale planlægning af den kollektive trafik
  • forvaltning af byens ejendomsportefølje, herunder byggeri, vedlighold og innovation. 

Jobbet stiller høje krav til dine ledelsesmæssige kompetencer, din indsigt i byudvikling og ikke mindst din evne til at opbygge samt vedligeholde relationer og netværk.

Du har derfor:

  • udvist ledelsesresultater på højt fagligt niveau i en politisk ledet organisation
  • politisk tæft samt evne til at sparre såvel som at forhandle på strategisk niveau solide kompetencer inden for sammenhængende fysisk planlægning
  • erfaring med ledelse af større anlægs-/byggeprojekter
  • praktisk erfaring med administration og driftsmæssig styring samt udvikling af medarbejdere og organisationskultur.  

Vil du vide mere?
Københavns Kommune samarbejder med Amrop i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør i Økonomiforvaltningen Mikkel Hemmingsen på 3366 2154 eller partner i Amrop Anne Mette Dissing-Immerkær på 3314 0155. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag 17. maj 2015.

Vi forventer at bruge test i rekrutteringsforløbet samt at afholde samtaler i uge 22 og 23.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i - og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder