Jobbet "Projektleder med interesse for produktkonfiguration" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Man Diesel_CPH_2014

I MAN Diesel & Turbo i Danmark designer vi verdens største dieselmotorer. Vi er markedsledende, og vi er helt i front med den nyeste teknologi.

Afdelingen for Engineering Process Development har til formål at forbedre de processer og IT-systemer, som understøtter vores forretningsområde.

Vores afdelings vision er, at om 5 år vil kunder og ansatte, processer og IT-systemer arbejde optimalt sammen og uden spild.

Vi vil opnå vores vision ved bl.a. at:

  • Nedbryde siloerne i de eksisterende systemer og processer
  • Sammenkoble og udnytte information på en ny og smartere måde
  • Automatisere trivielle arbejdsopgaver og automatisere kvalitetssikring

Vi er en afdeling som består af 5 dynamiske projektledere. Vi har et godt samarbejde, vi sparrer med hinanden og vi har et fælles mål.

Der er nok at tage fat på for at opnå vores vision, og vi søger derfor en ny kollega til vores afdeling.

Produktkonfiguration
I MAN Diesel & Turbo benytter vi os af produktkonfiguration blandt andet i form af salgskonfigurering og styklistekonfigurering. Herigennem opnår vi en højere grad af kvalitetssikring i specifikationsprocessen, og samtidig faciliteres et øget systematisk genbrug af produktdokumentation.

Dit hovedansvarsområde vil være projektledelse af diverse konfigurationsprojekter.

Dit ene fokusområde vil være opbygning og vedligehold af produktmodeller i konfigurationssystemer i tæt samarbejde med bl.a. produktdesignerne og en kollega med lignende ansvarsområde.

Arbejdet indebærer typisk analyse af produkter, deres opbygning, kortlægning af interne afhængigheder og modellering i konfigurationssystemer. Derudover skal du forstå alle berørte brugeres behov - internt som eksternt, og specificere krav til systemerne.

Dit andet fokus er at være et centralt bindeled mellem forretning, IT og underleverandør af konfigurationssoftware. Du vil have til opgave at koordinere og følge op således, at konfigurationssystemet lever op til brugernes krav og forankres i organisationen.

Du har:

  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring med IT-systemer
  • Flair for processer og et godt overblik
  • Fokus på kunderne
  • Erfaring med at udarbejde kravspecifikationer til software

Det er et plus, hvis du også har:

  • Erfaring med produktkonfiguration
  • Erfaring med mekaniske eller elektroniske produkter
  • Erfaring med styring af underleverandører

Som person er du:

  • Struktureret, analytisk og serviceminded
  • I stand til at tage det lange seje træk og du overkommer vanskeligheder
  • Veltilpas i et arbejde, der er varieret og har en stor spændvidde

Sprog: Dansk, engelsk og gerne tysk.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i en markedsledende virksomhed.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job, som du selv har rig mulighed for at præge
  • En hverdag hvor det faglige niveau er højt og hvor vidensdeling er et must
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og flextid

Er du interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bjarne Rosford Nørgaard på tlf. 3385 1957.

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes elektronisk via linket ”Ansøg” senest 25. maj 2015.

Vi afholder løbende samtaler i ansøgningsperioden.

Yderligere oplysninger om MAN Diesel & Turbo kan du finde på vores hjemmeside www.mandieselturbo.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder