Jobbet "Projektleder/Specialist i datakommunikation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vores kunde Danelec Marine er den førende leverandør af Voyage Data Recorders (black box til skibe) til marineindustrien worldwide. 
 
Der findes i dag et stort behov for at få kommunikeret med skibe fra land, herunder at sende de data, som VDR'en optager. Danelec Marine har allerede installeret fungerende løsninger hos nøglekunder. Der er imidlertid brug for en løsning, som opfylder mange behov for forskellige interessenter. EU har besluttet at støtte udviklingen af en generel standardiseret løsning, hvor Danelec Marine er udpeget som 'lead partner' for udviklingen af den centrale kommunikations gateway. 
 
Til dette projekt har de brug for at ansætte en erfaren projektleder, som er specialist i datakommunikation. 
 
Faglige og personlige kvalifikationer 

  • Du skal have et indgående kendskab til datakommunikation og har formentlig baggrund som ingeniør med mangeårig udviklingserfaring inden for dette felt.​
  • Du skal kunne vælge egnede protokoller og teknologier, samt vurdere forslag fra Danelec Marines samarbejdspartnere. Om nødvendigt skal du også designe og specificere nye protokoller eller specificere, hvordan eksisterende protokoller skal bruges.
  • Du skal have gode evner og erfaring med at få et internationalt samarbejde til at fungere.​ 
  • Du skal kunne drive et kompliceret projekt med mange stakeholders fremad mod fastsatte mål.

Du er naturligvis flydende i engelsk.

Administration og rapportering til myndigheder er ikke en del af jobbet.
 
Personlige egenskaber
Stillingens udfordringer er alsidige og med et stort ansvar, og det er derfor vigtigt at og har et godt overblik og kan tænke i alternative løsninger. Du arbejder selvstændigt, grundigt og struktureret. Du har gode evner for projektledelse og har stærke samarbejds- og kommunikationsegenskaber. Desuden har du stor forståelse for håndtering af det brede internationalt samarbejde med de hensyn og krav, dette kræver.

Du tilbydes
En spændende international arbejdsplads i et uformelt arbejdsmiljø med meget kompetente kollegaer. Desuden tilbydes gode løn- og personaleforhold, herunder 6 ugers ferie og pensionsordning.

Om virksomheden
Vores kunde Danelec Marine A/S er en globalt orienteret dansk teknologivirksomhed med primært produkter til maritime formål, herunder "black box" til skibe Voyage Data Recorder med mere end 5.500 installationer worldwide - samt navigationssystemer og elektroniske søkort (ECDIS) for store internationale selskaber. Virksomheden er beliggende i Birkerød og beskæftiger p.t. 22 medarbejdere. For yderligere information, www.danelec-marine.com

Interesseret? Vi i Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt, idet vi vurderer ansøgninger løbende. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder