Jobbet "Dygtige testkonsulenter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Netcompany søger dygtige testkonsulenter

Har du erfaring med at teste komplekse og forretningskritiske it-løsninger? Vil du arbejde, i et job, hvor du skal sætte din ekspertise i spil for at hjælpe nogle af Danmarks mest spændende virksomheder med at udvikle deres forretning?
  
Sammen gør vi Danmark dygtigere
I Netcompany arbejder vi hver dag med at gøre Danmark dygtigere. Ved at bygge effektive it-løsninger, hjælper vi offentlige, private og humanitære organisationer med at optimere deres forretning igennem it. 
I Netcompany bliver du en del af Danmarks dygtigste it-konsulenthus. Det er ikke bare noget vi siger, men en titel, vi er blevet tildelt flere år i streg. Det er også vores kunders overbevisning.
  
En udfordrende hverdag
Hos os får du en udfordrende karriere med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en professionel konsulentvirksomhed. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente kolleger i en kultur præget af en unik faglighed, hvor man ønsker at gøre en forskel og følger opgaverne til ende.
Du kommer til at arbejde med it-projekter hos nogle af Danmarks største virksomheder. Vi arbejder efter en velunderbygget metode til etablering af it-løsninger og serviceorienterede arkitekturer på de nyeste teknologier, som du gennem test skal være med til at kvalitetssikre. Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen med vores kunder om at skabe den helt rigtige løsning. 
I jobbet, som testkonsulent, vil du få mulighed for at kvalitetssikre vores it-løsninger inden udrulning og bidrage med input til specifikation af testcases. Samt uddannelse af de kommende brugere af vores løsninger.
    
Bliv vores nye kollega

  • Du sidder i dag i et konsulenthus eller i en stor virksomhed, og har min. to års erfaring med test af komplekse og moderne it-løsninger. 
  • Du er flydende på dansk i skrift og tale.
  • Du har en bestået kandidatuddannelse
  • Har teknisk flair og forståelse for it
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udrulning af it-løsninger
  • Det er en fordel, hvis du erfaring med uddannelse af brugere og superbrugere

Som person har du solide analytiske evner, du arbejder struktureret, og du kan hurtigt sætte dig ind i forretningsmæssige og tekniske problemstillinger. Du er god til at skabe relationer og evner at indgå i et tæt samarbejde med vores kunder. Derudover kommunikerer du klart til ledelse, teammedlemmer og kunder omkring forretningsmæssige aspekter.

Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere
Netcompany består af en gruppe af unge, veluddannede og skarpe hoveder, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med kolleger, der har den samme baggrund som dig, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af - og hos os er det vigtigt, at du spørger - ellers bliver du aldrig klogere.
  
Derudover bliver du en del af Netcompany Academy, der er vores interne uddannelsesprogram. Her bliver du klædt på til at løfte stadigt mere komplekse opgaver igennem en række moduler, der uddanner dig i alt fra vores brug af teknologi og Netcompanys metode til, hvordan du bedst præsenterer en pointe. Samtidig kan du tage del i vores communities og certificere dig inden for relevante områder.
    
For at du hele tiden har overblik over, hvordan du udvikler dig, vil du få feedback på din performance to gange årligt. Desuden får du tilknyttet en mentor fra Netcompanys ledelse, som du kan diskutere din udvikling og din karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser. 
   
Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere - hurtigt. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig.
   
Det skal være sjovt - også når vi ikke arbejder
Vi tager sjov meget alvorligt. Derfor vægter vi det sociale højt - faktisk højere end noget andet sted i branchen. Efter arbejde kan du derfor udfordre dine kolleger i vores sportsklubber, fejre jeres arbejde til projektarrangementer og sammen få oplevelser ud over det sædvanlige til vores mange arrangementer og traditionsrige fester. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, men det bliver først for alvor sjovt, hvis vi også har oplevelser tilfælles, når vi ikke arbejder 
  
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at kontakte Netcompany på tlf.nr. 7013 1440, og spørge efter Lise Winther Pedersen i vores HR-afdeling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder