Jobbet "Brandtekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknisk brandforebyggelse på brandfarlige virksomheder

Vi søger en ny kollega til Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver inden for teknisk brandforebyggelse. Omdrejningspunktet er brandfarlige væsker, gasser og andre brandfarlige stoffer. 

Arbejdsområdet er alsidigt, men består primært af behandling af brandtekniske byggesager på større brandfarlige virksomheder rundt om i landet, udvikling af regler og vejledningsmateriale bl.a. på baggrund af erfaringsopsamling fra udlandet samt rådgivning af de kommunale redningsberedskaber. Arbejdet foregår i høj grad selvstændigt, men i et brandteknisk team, hvor faglig sparring er en naturlig del af opgaveløsningen.

Om dig
Du arbejder struktureret og sætter pris på at arbejde selvstændigt, men forstår også, hvornår det er nødvendigt at sparre med eller få hjælp fra en kollega. Du er dygtig til at sætte dig ind i tekniske områder og er god til at formidle et teknisk og til tider komplekst budskab på en forståelig måde både mundtligt og skriftligt. 

Hvis din uddannelsesmæssige baggrund ikke har direkte relevans for arbejde med teknisk brandforebyggelse, skal du have relevante erfaringer inden for området, f.eks. gennem arbejde i et kommunalt redningsberedskab eller i en rådgivende virksomhed. Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring lægger vi særligt vægt på, at du har en interesse og et drive for at lære mere om teknisk brandforebyggelse. 

Om os
Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse har 20 medarbejdere, som indgår i fire teams inden for hovedopgaverne teknisk brandforebyggelse, adfærdspåvirkende brandforebyggelse, transport af farligt gods og generalistopgaver. Det brandtekniske team består p.t. af 8 personer. Vi løser vores opgaver med en høj faglig stolthed, og har et godt kollegialt sammenhold i kontoret, hvor vi sætter pris på, at der er en uformel tone. 

Vi er opmærksomme på, at du som medarbejder løbende får udviklet sine kompetencer, så de passer til de opgaver, du skal løse. 

Interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Malene Kristiansen, tlf. 4590 6206 eller chefkonsulent Allan Thomsen tlf. 4590 6208. Læs mere om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst imellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. For den rigtige kandidat vil der være gode muligheder for at forhandle personlige tillæg med baggrund i individuelle kvalifikationer. 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan opnås sikkerhedsgodkendelse, samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul via "Ansøg" linket.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 12. maj 2015 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes at blive gennemført den 19. og 20. maj 2015.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder