Jobbet "Maskinmester eller ingeniør til projekt ansættelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Maskinmester eller ingeniør til projekt ansættelse i 
Ejendomme, Silkeborg Kommune. Er vi det perfekte match?

Her er jobbet, hvor du i et spændende og inspirerende miljø kan være med til at effektuere visionerne om energi- og driftsoptimering i kommunens ejendomme. Du får mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. 
 
Er du uddannet maskinmester, el-installatør eller ingeniør, kan vi tilbyde en spændende og udfor-drende projektansættelse i 2 år til dig.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Energispare-projekter
  • Sparring af teknisk personale om drift af tekniske anlæg
  • Rådgivning om og planlægning af vedligehold af elinstallationer
  • Optimering af drift af bygningstekniske anlæg
  • Screening for potentielle energibesparelser

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Har erfaring med projektledelse (udbud & implementering) og kan få projekter helt i mål
  • Har kendskab til energibesparelser i bygninger og bygningstekniske anlæg
  • Har erfaring med drift af tekniske anlæg
  • Har indsigt i elinstallationer - herunder lovgivning
  • Er god til at formulere dig i skrift og tale
  • Er struktureret og vedholdende
  • Kan håndtere flere opgaver på samme tid og stadig bevare overblikket
  • Er empatisk og evner at færdes rundt i organisationen og med forskellige samarbejdspartnere

Lidt om os
Får du jobbet, bliver du en del af Staben Ejendomme, der består af Teknisk Service og Udlejning, Rengøring og Kantine samt, Rådgivning, Vedligehold, Energi, Køb og Salg. Du bliver tilknyttet teamet med Rådgivning m.v. Vi er p.t. 3 ingeniører og 1 VVS-installatør.
Vi er 361 medarbejdere i hele Staben med en stor bredde i vores arbejdsopgaver.
Vores mission er at skabe gode rammer i kommunens ejendomme. Det gør vi ved at arbejde ud fra værdierne rummelighed, ansvarlighed og anerkendelse. Visionen er at skabe større tilfredshed for færre penge ved at gå nye veje. Arbejdet skal være: ”√Rigtigt - √Godt - √Gjort” - det er vores klare motto!

Generelt om stillingen
Stillingen er en midlertidig projektansættelse. Varighed: 2 år.
Den gennemsnitlige arbejdstid er på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. august 2015. 
Løn- og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Lønnen fastsættes efter aftale med den aftaleberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Søren Overgaard på telefon 4020 4550 eller ingeniør Lars Thygesen på telefon 2498 8669.
  
Ansøgningsfrist søndag 10. maj 2015. Vi afholder ansættelsessamtaler mandag 18. maj med en opfølgende samtale torsdag 11. juni. Ansøgere, der går videre til 2. samtale skal udfylde en Garuda Kompetenceprofil inden 2. samtale.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning via "Ansøg" linket og klik nedenfor på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg.

Husk at anføre job nr. 568-O/2015.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder