Jobbet "Leder til bygningsvedligeholdelse" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Leder til bygningsvedligeholdelse ved Driftsområde Frederikshavn

Har du erfaring med byggetekniske opgaver og ledelseserfaring, kan du være på vej til et spændende og udfordrende job som vores nye leder ved Driftsområde Frederikshavn.

Om os
Driftsområde Frederikshavn er en del af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og er ansvarlig for den generelle drift, byggevedligehold samt driften af tekniske installationer på en lang række af forsvarets etablissementer, i et område der strækker sig fra Anholt til Skagen og til Thyborøn. En del serviceområder er udliciteret og driften af tekniske basisinstallationer på visse etablissementer udliciteres fra medio 2015. Ansvarsområdet er stadig vores, men udføres af eksterne leverandører.

Vi har et godt socialt miljø med en uformel og fri omgangstone, hvor frihed under ansvar er i højsædet.

Om stillingen
Som leder af Bygningsvedligehold skal du som hovedopgave varetage funktionen som leder og sagsbehandler inden for bygningsvedligehold ved driftsområdet.

Ledelsesopgaven omfatter 6 - 8 medarbejdere inden for hhv. bygningsvedligehold, miljøstation, tekniske installationer, herunder el-forsyning til skibe samt olieforsyningsanlæg til både skibe og helikoptere. Medarbejderstaben omfatter maskinmester, faguddannede medarbejdere og ejendomsserviceassistenter.

Sagsbehandlingsopgaverne består af tilrettelæggelse og opfølgning på ovennævnte funktionsområder samt bygningsvedligeholdelsesopgaver under 100.000,00 kr. (pr. fagentreprise) i samarbejde med rammeleverandører på området samt varemodtagelse og fakturakontrol for igangsatte opgaver. Herudover skal du i samarbejde med projektmedarbejdere i Hjørring koordinere projekter over 100.000,00 kr. (mini-udbud) samt klumpudbud på tværs af flere etablissementer.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med både faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor du får en meget selvstændig arbejdsdag med mange beslutninger omkring dine arbejdsområder og medarbejdere. Fysisk vil du få kontor på Flådestation Frederikshavn.

Om dig
Du har en faglig baggrund indenfor byggefaget enten som bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør. Gode sprogkundskaber, primært engelsk er ønskeligt, samt ledelseserfaring fra tidligere ansættelse. Kendskab til IT på brugerniveau. Forsvaret anvender MS OFFICE og SAP.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i dit job, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan samarbejde med andre. Er god til at kommunikere, er serviceminded og fleksibel.

Du er god til at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af opgaverne.

Ansættelsesvilkår
Hvis du er uddannet bygningskonstruktør bliver du ansat og aflønnet i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Konstruktørforeningen. Basislønnen udgør kr. 27.218,58 om måneden. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,5 %.

Er du uddannet ingeniør eller arkitekt bliver du ansat og aflønnet i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Basislønnen udgør, afhængig af anciennitet kr. 24.177,92 - 29.461,33 om måneden. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Der vil alt efter dine kvalifikationer og kompetencer være mulighed for forhandling af tillæg.

Ansøgere skal kunne sikkerhedsgodkendes samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte chefen for Driftsområde Frederikshavn, Kaj Ove Jensen på telefon 4026 6650 eller via mail til fes-chdofrh@mil.dk. Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Britt Holde på 728 19143.

Hvis du er interesseret, skal du søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte relevante bilag til din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 30. april 2015. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart herefter.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder