Jobbet "Leder for ABB (Arbejdsmiljø, Beredskab, Bæredygtighed)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Campus Service søger en leder for ABB-området med bred viden om miljø og arbejdsmiljø samt Bæredygtighed og med personlig gennemslagskraft og ledelseserfaring til videreførelse og udvikling af området. 

Der er et stort fokus på ABB-området på DTU for at sikre, at den samlede indsats lever op til den gældende lovgivning og fremmer en høj standard, der skal gælde for et eliteuniversitet. ABB-arbejdet dækker alle aspekter af miljø- og arbejdsmiljø, herunder:

  • Miljø- og arbejdsmiljøstyring
  • Biologisk og kemisk arbejdsmiljø 
  • Bæredygtighed
  • Beredskab 
  • Sundhed og motion, Arbejdspladsindretning og ergonomi

ABB-lederen skal både have det faglige og personalemæssige ansvar for afdelingen, og skal kunne sætte sig ind i et bredt spektrum af problemstillinger og give sparring til medarbejdere i afdelingen. Medarbejderne i afdelingen er fagligt meget kompetente og yder support til hele DTU på ABB-området. 

ABB-lederen vil have ansvar for at sikre retning, prioriteringer og resultater for afdelingen og samtidig sikre, at der er synlighed omkring afdelings indsats omkring miljø og arbejdsmiljø på DTU. Afdelingslederen har ansvar for at overvåge og identificere indsatsområder, der sikrer at arbejdsmiljøorganisationen og indsatsen på DTU omkring ABB-områderne foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt at der tages initiativer til at fremme en kultur, der understøtter god trivsel og et sikkert miljø og arbejdsmiljø. 

Stillingen er organisatorisk placeret i Campus Service med reference til Driftschefen. ABB sektionen har 8 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, hvoraf flere er akademikere.

Ledelse og strategi inden for arbejdsmiljø
Som ABB-leder får du ansvaret for at lede universitetets centrale afdeling for ABB, hvilket indebærer overordnet styring og koordinering af medarbejdernes opgaver og ansvar for det overordnede og strategiske arbejde. Du får ansvaret for udviklingen af politikker og strategier for arbejdsmiljøet på DTU samt omsætning af love og regler på arbejdsmiljøområdet til praksis. Du skal desuden rådgive om miljø og arbejdsmiljø på hele universitetet.

  • Dit arbejdsområde vil være inden for ovenstående hovedområder, herunder aktuelt med særlig fokus på implementering af ABB-hensyn i forbindelse med universitetets mange byggerier og ligeledes minimering af gener i forbindelse med gennemførelse af disse.
  • Naturvidenskabelig baggrund, visionær leder og bred viden om arbejdsmiljø
  • Vi forventer, at du har en kandidatgrad fra en naturvidenskabelig uddannelse eller tilsvarende, kombineret med flere års erfaring med miljø- og arbejdsmiljøarbejde, samt bred viden omkring bæredygtighed sandsynligvis fra en lignende stilling. Du har også viden om miljø- og arbejdsmiljø og erfaring i at rådgive om dette. Du har desuden stor erfaring med at lede, motivere og støtte medarbejdere. Du er god til at formulere dig på både dansk og engelsk.

Du har helhedssyn og er pragmatisk i din tilgang til løsning af opgaverne. Du er et energisk og dynamisk menneske, der trives godt i en travl hverdag. Du er samarbejdsorienteret, en udpræget team player og trives godt med en stor intern og ekstern kontaktflade. Du er en stærk formidler og har stor personlig gennemslagskraft hos både interne og eksterne interessenter.

Din arbejdsplads
Du kommer til at udfolde dine evner i en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. DTU arbejder for at udvikle og nyttiggøre viden med et globalt perspektiv. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme samfundet, både nationalt og internationalt, til gavn, er hjørnestene i vores ambitioner og måden at drive DTU på. En naturlig del af dit nye job bliver således faglige udfordringer, din egen udvikling og friheden til at skabe resultater i topklasse.

DTU arbejder kontinuerligt med at professionalisere ledelse. Det arbejde er konkretiseret i DTU Lederrollen, der beskriver DTU’s forventninger til ledernes faglige og personlige kompetencer. DTU Lederrollen baserer sig på fire hjørnestene: faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse. Derudover er det en forudsætning for at varetage en lederrolle på DTU, at den enkelte leder bringer det personlige lederskab i spil. Det betyder blandt andet, at alle ledere har blik for at understøtte, at resultater skabes i samspil mellem mennesker. Du kan læse mere om DTU Lederrollen på hjemmesiden.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for Akademikere i staten. Du ansættes som sektionsleder. 

Arbejdsstedet er Lyngby Campus.

Ansøgning
Vi skal modtage din online ansøgning senest torsdag d. 7. maj 2015. Åbn linket 'Ansøg', udfyld ansøgningsformular samt vedhæft ansøgning og CV og eksamensbeviser.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Driftschef Anders B. Møller tlf. 2024 1370 eller Campusdirektør Jacob Steen Møller tlf. 4098 0399.

Du kan læse mere om DTU på dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder