Jobbet "Specialister inden for flere områder af byggeri og anlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger specialister inden for flere områder af byggeri og anlæg

Teknologisk institut i Aarhus og Taastrup søger en række medarbejdere, herunder også specialister til vores mange rådgivnings- og udviklingsaktiviteter inden for byggeriet

Specialiseret rådgivning, certificering og projektarbejde
Vores ekspertiser og ydelser spænder vidt. Vi arbejder med og udvikler byggematerialer såsom beton, træ, murværk, asfalt, vinduer, biobaserede materialer og tekniske tekstiler, derudover arbejder vi med genanvendelse/ressourceøkonomi/miljøskadelige stoffer, bæredygtigt byggeri/LCA/Miljøvaredeklarationer, tilstandsvurderinger af bygninger og anlægskonstruktioner, skadesundersøgelser, energirenovering og svømmebadsteknologi.

Vi søger lige nu specialister inden for følgende områder til vores afdeling i Aarhus:

  • Murværk (materiale og konstruktionsudvikling, tilstandsvurderinger,)
  • Livscyklusanalyser - LCA - inden for byggeri
  • Miljøskadelige stoffer i bygninger (screening og kortlægning, affaldshåndtering, arbejdsmiljø)
  • Certificering af byggevarer

Til vores afdeling i Taastrup søger vi specialister til følgende områder:

  • Svømmebadsteknologi (vandbehandling, tilstandsvurdering, rådgivning, projektledelse)
  • Certificering af byggevarer
  • Tilstandsvurderinger beton (anvendelse af NDT, skadesopklaring, udbedringsmetoder)

Som specialist vil du få faglige udfordringer og dygtige kolleger i et innovativt og stærkt fagligt miljø.

Specialister med veludviklede samarbejdsevner og forretningsforståelse
Du har en stærk faglig baggrund inden for et af de nævnte byggefaglige områder. Du er formentlig ingeniør, geolog, cand.scient. eller arkitekt, evt. med en ph.d.-grad.

Du er god til at se muligheder og løsninger - du kan se, hvor vores ekspertise kan bidrage til løsning af opgaver og udvikling af projekter og opgaver, som du fører ud i livet. Endvidere er det vigtigt at du har salgs- og forretningsforståelse og kan varetage kundekontakt og salg på konsulentniveau.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du mener, at et job som specialist hos os kunne være det rigtige for dig, og du har den faglige tyngde og den viden, der skal til for at videreudvikle vores ydelser til gavn for byggebranchen.

Kontakt
Hvis du vil høre mere om mulighederne, kan du kontakte direktøren for Byggeri, Mette Glavind på telefon 7220 2220 eller mail meg@teknologisk.dk.

Teknologisk Institut - Danmarks førende innovationsinstitut
Vi bringer virksomheder til et højere niveau ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 medarbejderes faglige ekspertise. Vi skaber innovative resultater og værdi for erhvervslivet i et internationalt samarbejde med virksomheder og universiteter.

Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.  Send venligst din ansøgning via "Ansøg" linket. 

Ansøgningsfrist: 29-04-2015 
Arbejdssted: Taastrup eller Aarhus 
Hjemmeside: http://www.teknologisk.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder