Jobbet "Projektleder til Servicekontrakter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til Servicekontrakter - fra tilbud til implementering

Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) opfører for tiden kraftværker i store dele af verden og driver kraftværker og serviceopgaver i bl.a. Panama, Bahamas, Bermuda, Gambia, El Salvador, Kenya og Sri Lanka. Glæd dig til et job i en international projektorienteret virksomhed med gode karrieremuligheder.

Set i lyset af en betydelig vækst i salg af serviceydelser og O&M kontrakter er vores Generation Services område på udkig efter en kompetent og ansvarlig projektleder med solidt forretningskendskab og tung teknisk viden. Målet er at blive endnu bedre til at håndtere servicekontrakter end vi er i dag, samtidig med at vi identificerer nye muligheder for at skabe forretning.

Du håndterer servicekontrakter professionelt og med hård hånd
Du kommer til at stå i spidsen for en række projekter, der har fokus på at øge den tekniske support og den økonomiske styring af vores mange servicekontrakter for kraftværker rundt om i verden. Det bliver din opgave at sørge for, at de indgåede serviceaftaler bliver overholdt, så kunden oplever os som professionelle samarbejdspartnere, der altid overholder deadlines, budgetter og øvrige aftaler. Du sørger for, at vi har de rigtige folk til rådighed, følger op på økonomien og styrer planlægningen, så vi udnytter samtlige ressourcer optimalt. Mere konkret, så skal du:

  • Skabe og holde fast i den gode relation til kunden og øvrige partnere
  • Udarbejde og gennemføre strategiplanerne
  • Udforme og leve op til budgetterne
  • Analysere på økonomiske og tekniske initiativer
  • Koordinere administrative, tekniske og økonomiske delopgaver
  • Deltage i tilbudsgivning på serviceopgaver

Der er tale om længerevarende serviceprojekter for driftskontrakter, serviceopgaver af kortere varighed samt ombygningsopgaver for alle dele af et diesel kraftværk. Du får en meget central rolle i et yderst internationalt job, som vil give dig 20-30 rejsedage om året.

Solid erfaring som projektleder og markant forretningsforståelse
Enten er du maskinmester, ingeniør eller lignende, og derudover har du nogle års erfaring med drift af 2- og 4-takts dieselanlæg inden for kraftværker eller marineanlæg. Du har allerede bevist, at du er en solid projektleder, som kan håndtere både den tekniske support og den økonomiske styring. Derudover har du evnen til at oversætte kompleks teknisk input til forståeligt sprog, også tværs over flere kontinenter. Du har evnen til at sætte dig ind i kundernes forretning og anvende din viden til at skabe de allerbedste løsninger for kunden og for BWSC.

Med dit store overblik er du i stand til at holde snor i detaljerne på mange sideløbende projekter. Du kan selvstændigt løfte opgaver, men trives også som en del af et team. Og da du skal samarbejde på mange niveauer både internt og eksternt, er gode kommunikations- og samarbejdsevner et must. Du ved, at medindflydelse, motivation og inspiration er med til at skabe tilfredshed og gode resultater. Sidst, men ikke mindst, kan du begå dig ubesværet på engelsk i skift og tale, og hvis du taler endnu et hovedsprog, er det en stor fordel.

Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte General Manager, Birgit Svensson på bis@bwsc.dk eller Director, HR and Corporate Administration, Claus Berner på clb@bwsc.dk. Du kan også læse mere om BWSC på www.bwsc.dk

Send venligst din ansøgning med CV mærket ”Projektleder til Servicekontrakter” hurtigst muligt via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder