Jobbet "Systemoperatør/systemingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til en stilling i afdelingen for elektronisk indhentning (SIGINT) søger vi en dygtig systemoperatør/systemingeniør, der vil være med til at løse en række produktions- og systemovervågningsopgaver på et større SIGINT-system.

FE’s opgave er at indsamle, analysere og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Disse informationer indhentes over et bredt spektrum af muligheder, herunder elektronisk efterretningsindhentning.

Om dig:
Du er formentlig ingeniør eller har en anden it-teknisk uddannelse. Du har indgående kendskab til LINUX og har erfaring som systemoperatør på et større netværk. Du har indgående kendskab til SQL databaser og til scriptsprog. Du har endvidere kendskab til internet- og netværksbaseret kommunikation samt telekommunikation generelt.

Af natur er du energisk og struktureret og kan se udfordringen i at arbejde i et produktionsmiljø med komplekse systemer, som kræver, at du skal arbejde vedholdende og systematisk med at tilegne dig detaljeret viden om systemernes funktionalitet. Du har endvidere evnen til hurtigt at kunne tilegne dig ny viden om værktøjer og teknologier og trives med at arbejde i et miljø, hvor du konstant skal have fokus på at dygtiggøre dig.

Du er udadvendt og trives med at arbejde teambaseret, hvor du har mulighed for at bringe din viden i spil i tæt samarbejde med dine kolleger, men samtidig kan du også arbejde selvstændigt.

Du er endvidere god til at formulere dig på dansk og engelsk, mundligt såvel som skriftligt.

Om jobbet:
Du vil komme til at indgå i et team af dedikerede medarbejdere, som løser en lang række produktions- og systemovervågningsopgaver, herunder blandt andet:

  • Overvågning af og fejlretning på produktionssystemet 
  • Analyse af dataflow
  • Planlægning, udvælgelse og opsætning af dataflow i produktion
  • Overvågning og justering af dataflow gennem produktionssystemet 
  • Løbende tilpasning og optimering af produktionen
  • Udarbejdelse af statistikker og opdatering af databaser
  • Formidling af viden om produktionen, herunder dialog med kunder.

Du vil på ad hoc basis komme til at indgå i forskellige tværfaglige sammenhænge med kolleger fra den øvrige del af tjenesten.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted:
Forsvarets Efterretningstjeneste, Skydebanevej, Dragør.

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via "Ansøg" linket . 

Din ansøgning skal være FE i hænde senest den 26. april 2015.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Personalesektionen på 3332 5566 lokal 2213. 

www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE's opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder