Jobbet "Fabrikschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Tulip Food Company, fabrikken i Svenstrup, søger en engageret og velkvalificeret fabrikschef, som skal afløse vores nuværende fabrikschef, der overgår 100 % til fabrikken i Aalborg. Fabrikken i Svenstrup producerer kogepølser, spegepølser og pepperoni og beskæftiger omkring 225 medarbejdere i produktionen. Den samlede årlige tonnage er på ca. 18.000 tons. Stillingen refererer til produktionsdirektøren.

Jobbet
Som fabrikschef bliver du overordnet ansvarlig for produktion og produktionsledelse, herunder planlægning og teknik samt gennemførelse og optimering af produktionen i henhold til de opstillede mål og budgetter. Af konkrete opgaver kan nævnes: 

  • Sikre fabrikkens konkurrenceevne og udvikle forretningen i samarbejde med kunder og Key Account Managers
  • Kontinuerligt fokus på og videreudvikling af arbejdsmiljø, sikkerhed og samarbejde på fabrikken
  • Budgetansvar for fabrikken (investeringer, omkostninger og indtjening) og sikring af målindfrielse
  • Sikre at medarbejderne i såvel administration som produktion og teknik besidder de rette kompetencer og er motiveret til at nå de opstillede mål.
  • I samarbejde med kvalitetsafdelingen sikre, at produktionen sker i overensstemmelse med de foreskrevne standarder, og at produkterne lever op til gældende kvalitetskrav.

Faglig profil
Du har en relevant faglig baggrund som f.eks. produktions-/levnedsmiddelingeniør eller levnedsmiddeltekniker samt flere års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed inden for levnedsmiddelindustrien. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde tæt sammen med kunder inden for FMCG og fødevarer. Ligeledes vil det være en fordel, hvis du har arbejdet i en BRC- og USA-certificeret virksomhed. Du er en habil IT-bruger, herunder gerne kendskab til SAP, og du behersker engelsk i skrift og tale. Tysk på samtaleniveau vil være en fordel.

Personlige kompetencer
Som person er du handlings- og resultatorienteret og i besiddelse af betydelig gennemslagskraft. Din ledelsesstil er synlig, motiverende og inspirerende, og du er en god sparringspartner, der samtidig kan udfordre din organisation. Du er engageret og vedholdende, og din arbejdsform er systematisk og struktureret. Det falder dig naturligt at arbejde på tværs i en stor, international koncern, hvor der samtidig er kort vej fra problem til handling.

Nærmere oplysninger
Produktionsdirektør Poul Brage Michelsen, telefon 8910 5020 (direkte nummer) fortæller gerne om stillingen.

Send venligst din ansøgning via "Ansøg" linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder