Jobbet "QA Engineer" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Terma Aerostructures A/S, Grenaa søger vi en dygtig Ingeniør til vores kvalitetsafdeling, hvor du vil blive en del af et team på 5 QA Ingeniører og en afdeling med i alt 25 medarbejdere.

Terma Aerostructures A/S i Grenaa er en af de førende leverandører af avancerede og unikke flystrukturer, til såvel det civile marked som til forsvarsindustrien i hele verden. Terma Aerostructures står foran en spændende fremtid med stor vækst, hvilket betyder mange nye medarbejdere. 

Jobbet 
Kvalitetssikring er et afgørende fundament for vores succes i branchen. Stillingen har helt unikke og spændende udfordringer ved et direkte samarbejde med verdens største flyproducenter omkring fremstillingen af verdens førende jagerfly, Joint Strike Fighter, F35. 
Du vil blive involveret i alle kvalitetsaktiviteter, fra tilbudsfasen til produktionsforberedelse og produktion. Du vil blive kvalitetsansvarlig på et antal programmer med ansvar for kvalitetsplaner, reviews, FMEA, fejlbehandling, analyse, korrigerende handlinger og overdragelse til kunden. 
Din dagligdag vil blive præget af en stor kontaktflade i organisationen, og du vil få direkte kommunikation med kunden. I en til tider hektisk hverdag, er det dit ansvar at bevare overblikket over - samt prioritere disse opgaver. 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 

  • Kvalitetssikring af et eller flere produktionsprojekter 
  • Årsagsanalyser og fejlhåndtering overfor kunden 
  • Rapportering og kundekontakt 
  • First Article Inspection 
  • Afleveringsforretning overfor kunden 

Vi ser ind i en meget interessant fremtid med mange spændende internationale projekter, og en vækst som kræver en stor indsats på alle fronter. 

Din uddannelse og erfaring 

  • Du skal være uddannet ingeniør 
  • Erfaring med kvalitetsstyring og six sigma i en ordreproducerende virksomhed, vil være en fordel 
  • Du behersker engelsk i både skrift og tale 

Dig som person 

  • Du er robust og har gode kommunikationsevner 
  • Du stiller høje krav til kvaliteten i det arbejde du leverer videre til andre 
  • Du skal kunne tale med både eksterne og interne kunder og samarbejdspartnere, være målrettet og selvstændig 
  • Du skal være god til at planlægge og styre dit eget arbejde 

Hvad kan Terma tilbyde som arbejdsplads? 
Vi kan tilbyde et job med udviklingsmuligheder for den rigtige ansøger. Du vil få en grundig indføring og uddannelse i systemer og processer, og vi er fokuseret på at du lærer nyttige kompetencer. Vores omgangsform er uformel og direkte. 
Ud over de faglige udfordringer har Terma et bredt udbud af sociale aktiviteter, klubber og foreninger. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. For at vi kan behandle denne effektivt og fortroligt i vores rekrutteringssystem, modtager vi udelukkende ansøgninger via nedenstående søgefunktion. 

Ansøgningsfrist den 19. april 2015

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder