Jobbet "Erfaren softwareudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Generelt omstillingen:
MV-Nordic A/S har en ambitiøs vækststrategi, og vi mangler en dygtig udvikler med en bred erfaring indenfor software. Du vil indgå i et dynamisk og kompetent udviklingsteam, der udvikler fremtidens software til primært uddannelsessektoren, men også til erhvervsmarkedet i flere lande. 
Vi arbejder agilt og du vil blive tilknyttet det Scrum team, som udvikler IntoWords, et læse-skrive støttende værktøj til mange platforme. Tværfaglighed og forståelse for mange forskellige faglige kulturer vægtes hos os som en væsentlig personlig kompetence sammen med gode samarbejdsevner. 

Arbejdsopgaver:

  • Krydsplatform-programmering af softwareapplikationer - både backend og frontend.
  • Nyudvikling af programmer og vedligehold af eksisterende programmer 
  • Udvikling af nye ideer til, hvordan forskellige teknologier kan skabe værdi inden for vores forretningsområde.

Vores apps til iPhone og iPad er indtil nu skrevet i Objective-C, men Swift er også en del af fremtiden. Vi er fleksible med hensyn til værktøjerne, og vi bruger både XCode og AppCode som IDE. Vi versionsstyrer i Git med Tower 2 som front-end.

Kvalifikationer:

  • Du har praktisk programmeringserfaring med Mac OS og iOS 
  • Det er klart en fordel, hvis du har erfaring med programmeringssprog som C#, Java eller C++.
  • Programmeringssprog er ikke en religion for dig- du skal kunne mestre mange sprog og/eller kunne lære nye programmeringssprog ud fra en vilje til at lære nyt og ud fra en stærk forståelse af softwareudvikling
  • Du tænker analytisk og objektorienteret, og du har forståelse for god arkitektur.  

Som person er du:

  • selvkørende, initiativrig og målrettet af natur
  • positiv og konstruktiv af sind- du ser muligheder, hvor andre ser problemer
  • samarbejdsvillig på tværs af forskellige faglige skel 

Hvad kan vi tilbyde:
Vi kan tilbyde et spændende job i et miljø med høje faglige kompetencer, humor og et stærkt, socialt sammenhold. Vore dygtige medarbejdere sikrer, at vi fortsat er førende i branchen, og du vil opleve meningsfyldte opgaver, da vores programmer gør en vigtig forskel for vores kunder og brugere. Som medarbejder på MV-Nordic vil du nyde gavn af attraktive personaleforhold i form af blandt andet 7 ugers ferie og flekstid, så familielivet i højere grad kan hænge sammen. Det sociale på MV-Nordic vægtes også højt, og i løbet af året planlægger vores personaleforening i samarbejde med medarbejderne forskellige arrangementer. Du kan også være så heldig, at din kollega på en ganske almindelig mandag udfordrer dig i bordtennis eller i air-hockey. Medarbejdernes ve og vel betyder i det helt taget meget for os, og vi tilbyder derfor en sund og varieret frokost-og frugtordning, massage, og alle medarbejdere har en sundhedssikring.

Kontaktinformation:
For yderligere information om stillingen kontakt udviklingschef Jesper Grundholm. Du kan sende en mail til jesper.grundholm@mv-nordic.com eller ringe på tlf. 2051 9190.

Ansøgningen sendes elektronisk via "Ansøg" linket og mærkes UDVIKLER ITW i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette

Forventet tiltrædelsesdato: Snarest

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder