Jobbet "Applikationsarkitekt til selvbetjeningsløsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Applikationsarkitekt til Nykredits selvbetjeningsløsninger

I Nykredit vil vi skabe den bedste BoligBank for vores kunder. Vil du være med til at udvikle de systemer, der understøtter denne strategi, med fokus på videreudvikling af de koncerntværgående systemer og services, som vores bank og realkreditsystemer bygger på?

Projektansvar og udviklingsopgaver
Du arbejder tæt sammen med din projektleder omkring styringen af leverancer fra projektdeltagere og evt. underleverandører. Du får en afgørende rolle i at udvikle de integrationsløsninger der er behov for, mellem købesystemer og egenudviklede komponenter med udgangspunkt i Nykredits infrastruktur og praksis. Du får ansvar for softwarekvaliteten i de pågældende projekter gennem automatiske og manuelle reviews og sparring. Vi forventer, at du bidrager til at udarbejde og definere frameworks, basale services og metoder samt underviser og rådgiver om arkitekturen i forhold til projektet.
    
Du har teknologisk indsigt og kan udvikle brugerorienteret software 
Du har en højere relevant it-uddannelse, som fx datalog eller ingeniør. Du kan arbejde med server-side Java eller andre objektorienterede sprog og har også et godt kendskab til client-side udvikling, herunder single-page applications og Angluar JS. Du har erfaring med at arbejde med systemer baseret på forskellige teknologier og platforme, og du sætter dig hurtig ind i nye trends, teknologier og produkter. Du ønsker at udvikle software, der er enkel,  testdrevet og brugervenlig. Måske har du erfaring med agil udviklingsmetode og fx Scrum.
    
Din rolle kræver indsigt i Nykredits teknologianvendelse og datamodeller/begrebsmodeller kombineret med gode kommunikative kompetencer i forbindelse med ledelse, uddannelse og mentoring af udviklerne og deres arbejde.
    
Du er kvalitetsbevidst og motiveres af udvikling
Du er analytisk og en god kommunikator, som forstår at delegere og samarbejde. Du tilstræber kvalitet i dit arbejde og ønsker konstant at lære nyt og dele din viden med andre. Du kan overskue komplekse problemstillinger og er stærk på både analyse, design og implementering. Du har en positiv og konstruktiv tilgang til dine kolleger og opgaver.
     
Din nye arbejdsplads
Kunde, Rådgivning og Bank har ansvaret for at udvikle og vedligeholde løsninger til Nykredits kunders digitale selvbetjening, til vores rådgivere på centrene og i Nykredit Direkte®. På den måde er vi med til at sikre, at de kan yde den optimale finansielle service og rådgivning til vores kunder. Vi har ansvaret for udvikling af systemporteføljen inden for bank, netbank, CRM samt kunde- og produktrådgivning. Vores arbejdsmiljø er præget af højt drive, uformel omgangstone, tæt samarbejde og vigtigst af alt, et entydigt fokus på kunderne. Stillingen er placeret i København.
     
Interesseret?
Så grib muligheden og søg stillingen online. Har du spørgsmål til stillingen så kontakt afdelingsdirektør Kenneth Sand, 4455 9991/ 4228 2252 eller Chefapplikationsarkitekt Morten Hindsholm, 4455 5168.
   
Ansøgningsfrist: 6. maj 2015

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder