Jobbet "Adjunkter / lektorer til Bioanalytikeruddannelsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Adjunkter / lektorer til Bioanalytikeruddannelsen på Institut for Teknologi

Bioanalytikeruddannelsen søger to adjunkter/lektorer med fokus på det bioanalytiske praksisfelt. Den ene stilling er en fast fuldtidsstilling og den anden er en midlertidig fuldtidsstilling til og med 31. januar 2016.   

En del af Metropols strategi er, at vi udover at udvikle og undervise på Bioanalytikeruddannelsen, ønsker at få oparbejdet et forskningsmiljø omkring laboratoriemedicinsk teknologi - diagnostik og kvalitet.
Det betyder at fastansatte på uddannelsen skal udføre såvel undervisnings- og vejledningsopgaver, som forskning og projektledelse.  

Du er:

  • Uddannet bioanalytiker og har en akademisk uddannelse, meget gerne med en ph.d. uddannelse - eller tilsvarende profil
  • en god formidler med lyst til og mod på at undervise og vejlede studerende i grunduddannelsen og kursister i efter - og videreuddannelsesforløb 
  • interesseret i at indgå i både udviklings- og forskningsprojekter, samt påtage dig projektledelse 
  • en god kollega med gode samarbejdsevner og har mod på at indgå i faglige sammenhænge på Bioanalytikeruddannelsen samt på tværs af Metropols uddannelser 
  • fleksibel og parat til at indgå i et givende samarbejde med 27 dygtige kolleger og 400 aktive studerende. 

Det er en fordel hvis du har særlig viden indenfor:

  • statistik
  • kemi
  • laboratoriekompetencer bredt indenfor det bioanalytiske felt
  • kvalitetssikring 

Vi er: 

  • en uddannelse der har interesse i læring og læreprocesser - hvor kolleger i samarbejde har mod på at afprøve nye læringsmetoder
  • en spændende og fleksibel arbejdsplads, i et tværprofessionelt miljø, med høj grad af medindflydelse på egen dagligdag 
  • en ambitiøs uddannelsesinstitution i rivende udvikling   

Tiltrædelse: 1. juni eller efter aftale   
Ansættelsessted: Sigurdsgade 26, 2200 København N   

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du vil blive ansat som adjunkt/lektor efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation og iht. bekendtgørelse nr. 249 af 18. marts 2014 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse.  For vikariatet gælder, at det ikke er muligt at opnå lektorkvalificering i vikarperioden.   

Vil du vide mere? 
Se Metropols strategi 2020 (en lille tegnefilm). 

Nærmere oplysninger om Metropol kan læses på www.phmetropol.dk 

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret uddannelsesleder Henrik Hansen, tlf. 7248 7615. 

Interesseret? 
Vi skal have din ansøgning, CV samt eksamensbeviser senest mandag den 6. april 2015 via linket "Ansøg".

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder