Jobbet "Kontorchef til Arkitektur og Innovation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SKAT IT søger kontorchef til Arkitektur og Innovation

Trives du med ledelse af fagligt dygtige arkitekter og modellører? Er din styrke at skabe strategisk retning og udøve ledelse med stor forretningsforståelse? Så er du måske vores nye kontorchef for Arkitektur og Innovation.

Om stillingen
Som kontorchef skal du trives med en uforudsigelig hverdag, som spænder fra personalepleje af kontorets 34 medarbejdere til strategiske drøftelser om SKAT ITs arkitekturstrategi.

Kontoret for Arkitektur og Innovation er et it-fagligt udviklingskontor, der definerer de tekniske rammer og medvirker til at fastlægge de strategiske retninger for udviklingen af SKATs it-systemer. Kontoret leverer innovative løsninger til understøttelse og effektivisering af SKATs forretning og it-drift, og har en central placering i SKATs forandringsprojekter.

Kontoret har fokus på arkitektur- og kravunderstøttelse af drift og vedligehold af SKATs omfattende systemportefølje samt analyse og kravspecificering af nye udviklingsprojekter. Innovation er en naturlig del af kontorets arbejde og medvirker til at sikre optimal it-understøttelse af SKATs forretning.    

Din profil
Vi forventer, at du:

  • Skaber resultater via medarbejdere
  • Sikrer rammerne for en god trivsel
  • Leder forandringer og udfordrer de etablerede processer
  • Er en effektiv kommunikator
  • Har erfaringer med målsættende ledelse
  • Er handlekraftig og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Er analytisk og kan tænke strategisk
  • Har en akademisk uddannelse, gerne inden for IT

Vi tilbyder
SKAT er en moderne organisation med fokus på god ledelse, kompetenceudvikling og en bred vifte af karrieremuligheder.

SKAT IT er i en forandringsproces med en målrettet ambition om at understøtte nye digitale løsninger til borgere og virksomheder i tæt samspil med SKATs øvrige forretningsområder. Arkitektur og Innovation har til formål at understøtte forandringerne og bidrage til at sikre en serviceorienteret IT-organisation, hvor forretningen er i centrum.

Du kan finde mere information på SKAT ITs showcase på Linkedin. Se SKAT ITs strategi på www.skat.dk/åbenhed.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Underdirektør Louise Sparf-Bruun på tlf. 7237 7471 eller Kontorchef Niels Zachariassen på tlf. 7238 8912.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til Lr. 37, med mulighed for tillæg. Stillingen besættes i udgangspunktet på varige vilkår, men der er mulighed for besættelse på åremål.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Tiltrædelse
Den 1. maj 2015 eller efter aftale.

Ansøgning og test
Din ansøgning sendes sammen med CV og eksamensbeviser via nedenstående link ”søg stillingen”. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen endvidere til Dronningen.

Din ansøgning skal være modtaget senest 18. marts 2015. Vi forventer at holde screeningssamtaler i uge 12. Du må være indstillet på at gennemgå en test som en del af ansættelsesforløbet. Test forventes gennemført i uge 12 og 13.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder