Jobbet "Erfaren projektleder/bygningsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder/bygningsingeniør som brænder for projektledelse og styring af byggeopgaver

Vil du være med til at lede byggeopgaven på vores store og små anlægsprojekter? Og kan du selvstændigt indgå som en del af et tværfagligt team, der bygger og renoverer energianlæg?  

Dine ansvarsområder som projektleder / bygningsingeniør
I rollen som projektleder / bygningsingeniør vil fokus være på ledelse af projekterings - og byggeopgaver, hvor du vil arbejde tæt sammen med Rambøll kolleger, Bygherrer og øvrige samarbejdspartnere. Opgaverne strækker sig fra mindre bygge- og anlægsopgaver til gennemgribende renoveringer samt nye anlægsbyggerier indenfor kraftværkssektoren.  

Opgaverne er hovedsageligt på Sjælland, men der vil også være mulighed for ophold udenfor landets grænser, hvor der forventes en del vækst.

Dit primære ansvar vil være daglig ledelse af projekterings- og byggeopgaver indeholdende bl.a. følgende aktiviteter:

  • Projektledelse med kontakt til Bygherre organisation, intern Engineering afdeling, samarbejdspartnere, leverandører og myndigheder
  • Byggeledelse og fagtilsyn på byggepladsen
  • Økonomirapportering
  • Kvalitetssikring af sagerne og sikring af, at arbejdsmiljø er i fokus og lever op til lovgivningen
  • Opfølgning på aftaler med underleverandører og eventuel Claim Management håndtering

Da Rambøll tit er med i projekteringsfasen for Bygherren, vil der også være opgaver indenfor:

  • Udarbejdelse af udbudsmateriale for Bygherre
  • Deltage i evaluering af underleverandør tilbud

Dig og dine kompetencer
Du er ingeniør med byggeteknisk baggrund fx bygnings-/konstruktionsingeniør med velkonsolideret erfaring indenfor byggeri. Du har en generel god forståelse for sammenhængene mellem byggeri og maskinel, og herunder evner du at formidle konsekvenser af grænseflademæssige ændringer i projektet til interessenter.

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra kraftværksbranchen
  • Har erfaring med projektledelse
  • Har erfaring med byggeledelse og fagtilsyn på Civil opgaver  
  • Har god erfaring med koordinering af grænseflader mellem byggeri og procesanlæg/maskinel indenfor forbrændingsanlæg eller andre energianlæg

Som person har du overblik, gennemslagkraft og kan sidde for bordenden ved koordineringsmøder med Bygherre, leverandører og byggeriets faglige projektledere. Det er derfor også vigtigt med gode kommunikative evner - også gerne på engelsk.

Du bliver en del af Civil teamet
Civil teamet, der en del af Civil, Site & QHSE afdelingen, varetager alle opgaver, der er bygningsrelateret indenfor Power hos Rambøll. Dette team består af 7 personer, der alle har solid erfaring indenfor projektledelse og projektgennemførelse af byggeopgaver på kraftværker. Teamet har haft travlt med større anlægsprojekter det sidste års tid på henholdsvis Studstrupværket og Avedøreværket. For at kunne varetage et stigende antal byggeopgaver på bl.a. Sjælland, er der derfor brug for opmanding.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en videns organisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen kontakt da Teamleder for Civil Peder V. Rasmussen på telefon +45 5161 3360 eller Afdelingsleder Jens i Arnafirði Hansen på telefon +45 5161 8356.

For at ansøge, så send din mail gennem vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”. Send din ansøgning senest 18. marts. Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder