Jobbet "Oracle Portal-specialist med gode samarbejdsevner til IT Drift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SKAT søger teknisk dygtig Oracle Portal-specialist med gode samarbejdsevner til IT Drift - genopslag 

SKAT spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens digitaliserede offentlige sektor i Danmark med fokus på service, vejledning og selvbetjening.

SKAT IT har ansvaret for drift og udvikling af de systemer, der understøtter stort set alle arbejdsprocesser i den danske skatteadministration, og som er en vigtig forudsætning for, at SKAT kan løse sine opgaver effektivt og korrekt. I SKAT IT har vi desuden et tæt samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere, da størstedelen af SKATs it-systemer er outsourcede.

Om stillingen 
Vi søger en engageret specialist i it-drift med spidskompetencer inden for Oracle-området. Du bliver en vigtig medspiller i SKATs platform-ejer team og får mulighed for at præge udviklingen på området. Teamet er sammensat af en bred vifte af kompetencer, og du kommer til at arbejde sammen med kolleger, der har både administrative og tekniske opgaver.
Hvis du kan se dig selv indgå i et tæt samarbejde med vores driftsleverandører, udviklingsleverandører, systemejere, arkitekter, procesejere m.fl., om at levere pålidelig og velfungerende drift af komplicerede it-løsninger til gavn for borgere, virksomheder og SKATs medarbejdere - så læs videre.

Din profil

  • Du kan skabe ro, og kommunikere og samarbejde professionelt med alle på alle niveauer.
  • Du medvirker aktivt til at nye og ændrede it-løsninger produktionsmodnes, inden de sættes i produktion.
  • Du har en uddannelse inden for IT, med hovedvægt på tekniske kompetencer. 
  • Du har arbejdet med - og har teknisk erfaring inden for - SOA arkitektur, Oracle produkt-suiten herunder Oracle Portaler (Oracle Portal og Oracle WebCenter Portal) og Oracle Administrationsportal.
  • Du kender til de nyeste teknologier inden for portal-design.
  • Du medvirker aktivt til, at SKATs supportkæder fungerer og dermed sikrer høj anvendelse af it-systemerne og hurtig afhjælpning af fejl ved driftsforstyrrelser.
  • Du tager ansvar for dele af it-budgettet og det kontraktkompleks, vi styrer efter.

Derudover vil du løbende blive involveret i et bredt spektrum af større og mindre ad-hoc opgaver, hvor såvel dine personlige som dine faglige kompetencer kommer i spil.

Vi tilbyder
SKATs medarbejdere er blandt de dygtigste på deres felt og er en af de største drivkræfter bag udviklingen af SKATs opgaver. Som en del af SKAT IT er du med til at udvikle fremtidens offentlige sektor med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov.

I SKAT IT kommer du i berøring med en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere og dygtige kolleger i SKAT, som repræsenterer mange fagligheder og arbejder sammen om at gøre det nemt for danskerne at betale den rigtige skat til tiden.

SKAT er en moderne organisation, der sikrer sine medarbejdere en attraktiv arbejdsplads med fokus på god ledelse og med god balance mellem privatliv og arbejdsliv. SKAT IT vil løbende ajourføre og udvikle din viden og kompetencer i henhold til SKAT ITs strategiske mål.

SKAT IT ansætter i øjeblikket nye medarbejdere på en række områder. Behovet skyldes et ønske om at imødekomme en øget teknologisk kompleksitet samt at styrke blandt andet projektkultur, samarbejde og forretningsbehov.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg. 

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos kontorchef Johnni E. Mandrup Jensen (tlf. 2262 0128).

Ansøgning
Send din ansøgning og CV via nedenstående link ”Ansøg” senest søndag den 15. marts 2015 med angivelse af dine kompetencer og dine tidligere arbejdsopgaver.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12.

SKAT opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder