Jobbet "Engageret og involverende Teamkoordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Engageret og involverende Teamkoordinator søges til FFV Spildevand A/S

Som teamkoordinator - anlæg bliver du med udgangspunkt i Ringe det koordinerende omdrejningspunkt for dine 5 kolleger i ”team anlæg”. Du vil under ledelse af driftslederen og i samarbejde med teamkoordinatoren for pumpeområdet også koordinere på tværs og herigennem sikre, at alle arbejder for at understøtte afdelingens fælles ambitiøse mål. I din rolle vil du være medansvarlig for at sikre overholdelse af diverse krav, herunder bl.a. udledelseskrav.

Dine øvrige arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Koordinering af laboratorie- og analysearbejdet.
  • Udarbejdelse & opdatering af vedligeholdelsesplaner.
  • Div. rapporteringer i henhold til LEAN-mål m.fl.
  • Ansvarlig for udarbejdelse og styring af standarder og servicerapporter m.fl.
  • Indmelding, indberetning mv. iht. gældende lovgivning.
  • Indgå i en vagtordning (ca. hver 6. uge), der kræver bopæl maksimalt 30 minutters kørsel fra Ringe.

Internt og eksternt knudepunkt
Ud over at være dagligt internt koordinerende for ”team-anlæg”, skal du som en naturlig del af dit område sikre et solidt partnerskab med såvel interne som eksterne samarbejdsrelationer. Der er tale om relationer, som bl.a. omfatter: Det lokale team, diverse interne og eksterne projektorganisationer, eksterne materialeleverandører samt statslige og kommunale myndigheder.

Praktisk anlagt med en teknisk baggrund
Din baggrund kan være meget forskellig som f.eks. procestekniker, procesoperatør, laborant, miljøtekniker, spildevandsoperatør. Du kan også have arbejdet med installation eller reparationer på spildevandsanlæg. Generelt vil det være vigtigt, at du har erfaring med processer og meget gerne fra et renseanlæg eller lignende, ligesom det vil være ideelt, hvis du har erfaring med SRO og indsigt i spildevandsområdet. I jobbet vil der være en del lovgivning og samarbejde med forskellige myndigheder, og det kræver, at du kommunikerer på et klart dansk i både tale og skrift og har kendskab til de forskellige IT værktøjer på et solidt niveau.

Samarbejdsorienteret afslutter
Din succes som koordinator afhænger bl.a. af dine evner til at sikre rette kompetencer til rette opgave gennem personlig indsigt i teamet og praktisering af en motiverende dialog. Du formår at bruge dit drive og engagement til at engagere og involvere dine teamkolleger og projektdeltagere. Netop ansvaret og muligheden for at gøre en forskel er ting, der motiverer dig ud over den personlige og faglige udvikling. Du tænker klart i pressede situationer, og via en struktureret og positiv tilgang formår du at koordinere dine kollegers indsats, også når der er kritiske produktionsnedbrud eller driftsforstyrrelser.

Muligheder for udvikling
Ud over at du bliver tilbudt faglige udfordringer i et miljø, hvor du hver dag kan se, at du har gjort en forskel, vil du også blive tilbudt et job, som kan udfordre og vil udvikle dig personligt såvel som fagligt og øge din specialistviden.

Alt dette foregår i et godt arbejdsklima med dygtige kolleger og en flad organisation, hvor løn og ansættelsesvilkår er på et niveau, der matcher stillingen.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte Jerry Fogh fra High Performance HR, på tlf.: 6056 5758 eller mail: jf@hphr.dk

Din ansøgning:
Du søger stillingen som Teamkoordinator ved at sende din ansøgning samt CV senest den 22. marts 2015 via denne side eller mail via "Ansøg" mrk:2015-22.

Vi tager løbende kandidater ind til samtaler og fjerner annoncen, når stillingen er besat. Derfor vil vi opfordre dig til at søge hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder