Jobbet "Energistrateg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at gøre København CO2 neutral? Har du solid faglig og strategisk viden om energiproduktion og energisystemet? Har du indgående kendskab til aktørerne på området, og har du lyst til arbejde med et område, der har stor politisk fokus og international opmærksomhed? 

Så har vi et job til dig i Center for Bydækkende Strategier i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. 

Københavns skal være verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025, vi vil være verdens hovedstad for miljø, og vi har fokus på grøn vækst. Klimaplanen har fire temaer: Energiforbrug, Energiproduktion, Mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Du bliver tovholder for Energiproduktion og skal være med til at implementere Københavns mål på området. 

Opgaver
Som energistrateg bliver din opgave at implementere klimaplanens mål om CO2 neutral energiforsyning - en indsats, der har meget stor politisk opmærksomhed. Du bliver ansvarlig for opgaver om varmeforsyningsplanlægning, fx i forbindelse med byudvikling, kommuneplanlægning og planlægning af produktionskapacitet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med HOFOR, CTR, og du kommer til at levere oplæg om den fremtidige energiforsyning til politikerne i kommunen. 

Du bliver en del af klimaenheden, som udvikler og implementerer indsatser under klimaplanen. Enheden koordinerer indsatsen, lægger strategier for det videre arbejde og sparrer med projektlederne fra hele kommunen om at nå målene i klimaplanen. Du vil også skulle bidrage til forskellige tværgående opgaver, herunder til vores årlige konference og årsrapport om klimaindsatsen. Gennemførelsen af klimaplanen sker i et tæt samarbejde med kommunens energiselskaber, erhvervsliv, private investorer og vidensinstitutioner. 

Københavns Kommune deltager desuden i en række energifaglige projekter - både danske og internationale. 

Profil
Vi lægger afgørende vægt på, at du

  • har en akademisk uddannelse og er fagligt velfunderet på energiområdet
  • har mindst fem års erfaring med arbejde indenfor energiområdet
  • har kendskab til hovedstadens energisystem, fleksibilitet i energisystemet og sammenhængen mellem energiproduktion og energiforbrug, herunder energi til transport
  • har godt kendskab til varmeforsyningsloven, teknologier og aktører på energiområdet
  • har kendskab til brændsler til energiproduktion, herunder biomasse og affald
  • kan se konkrete sager i et større perspektiv og kan orientere dig på den energipolitiske arena.

Som person forventer vi, at du

  • er fagligt ambitiøs og har lyst til at være på forkant med udviklingen på dit fagområde
  • kan bruge din faglighed i strategiske sammenhænge
  • forstår at kommunikere fagligt om komplekse problemstillinger på en letforståelig måde både på dansk og engelsk
  • er resultatorienteret og kan levere med korte deadlines
  • har talent for at tværgående samarbejder også med eksterne aktører. 

Organisering
Du skal arbejde i Klimaenheden i Center for Bydækkende Strategier i Byens Udvikling. Enheden står for koordinering af hele kommunens indsats for at nå målet om at gøre København CO2 neutral i 2025 og for planerne for klimatilpasning.

I enheden er vi 25 medarbejdere. Området er præget af engagement, dygtighed og seriøsitet i arbejdet og en åben og humoristisk omgangsform. Vi er inddelt i to teams.

Vi tilbyder
Center for Bydækkende Strategier er en arbejdsplads med ambitioner og visioner, og vi er en del af serviceområdet Byens Udvikling. Her er et stærkt fagligt miljø med mange forskellige fagligheder, og vi har et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Inge Nilsson på 2710 1418. Du kan læse mere om Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk.

Vedhæft dit CV i Word- eller PDF-format. Øvrige relevante dokumenter har du lejlighed til at medbringe ved en eventuel samtale.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 20. marts 2015.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder