Jobbet "Du er .NET/C# udvikler og ønsker flere arkitekturudfordringer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du har flere års erfaring indenfor .NET/C# og er klar til flere arkitekturudfordringer. Du ønsker dog fortsat at deltage aktivt i implementeringen og du ser dig selv som en solid sparrings­partner for dine kollegaer. Du har samtidigt et socialt gen og du brænder for at arbejde med nyudvikling.

I Hairtools arbejder vi med et ambitiøst udviklingsprojekt og har internationale ambitioner. Du får en hel central rolle i udformningen af den konkrete implementering og af arkitekturen sammen med Udviklingschefen og de andre udviklere. Du kommer til at arbejde med både backend og frontend men mest med backend.

Du kommer til at arbejde sammen med 11 engagerede kollegaer i Udvikling, der spænder lige fra nyuddannede til erfarne udviklere. I Hairtools kommer du til at arbejde med ny teknologi og nye metoder. Du kommer også til arbejde hos markedets førende leverandør af IT-løsninger til frisører og kosmetologer. Det stiller høje krav til brugervenlighed, innovation og faglighed.

Vores løsninger sørger for, at forbrugerne har den bedste tidsbestilling på tablets, smartphones og computere. Til frisører og kosmetologer håndterer vi blandt andet kalender- og bookingsystem i forretningerne samt kunde- og personalestyring, kassefunktion, lagerstyring, statistikker og direct marketing via SMS og e-mail. Frisører og kosmetologer kan med vores løsninger arbejde på farten, i forretningen eller derhjemme.

Vi forventer, at du som minimum har fire års erfaring og har

  • stærke kompetencer i .NET/C#
  • erfaring med softwarearkitektur
  • solid erfaring med unit test, acceptance test og TDD  

Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med:

  • MS MVC
  • HTML5
  • WCF & REST  

Vi forventer, at du:

  • er proaktiv og udadvendt med et socialt gen
  • har sans for detaljen og masser af faglig stolthed
  • er nysgerrig efter at lære og opdage nye ting inden for dit felt
  • har gåpåmod og ser et problem som en udfordring
  • ønsker at opnå en stor portion forretningsforståelse

Vi forventer også, at du har stærke samarbejdsevner, har systematisk sans, er selvstændig og har en stor portion tålmodighed. Det er endvidere afgørende, at du formår at skabe overblik og respekterer helheder, og ser nye løsninger i samarbejde med dine kollegaer.

Vi tilbyder
Vi er i dag et hold på 17 mand og vi bor i lækre og lyse lokaler tæt på Hovedbanegården og Vesterport station, og vi sætter stor pris på god mad til frokost. Vi lægger også stor vægt på, at vores medarbejdere trives og har det godt.

Hos os får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et firma med højt til loftet. Stillingen er med reference til Udviklingschefen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Michael Danielsen på 2363 8136.

Send venligst din ansøgning via "Ansøg" linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder